Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

83 Som Enkeltindivider er det umuligt for Arbejderne nogen Sinde at vinde frem; kun gennem solidarisk Klassekamp er det dem muligt at tilkæmpe sig en lykkeligere Fremtid, som i hvert Fald kan komme den næste Generation til Gode. Denne Forstaaelse er trængt stærkt igennem og giver sig stadig Udslag. En Bjerg- værksa rbej der skriver saaledes: »Det er sikkerlig et haardt Tryk over éns Liv med saa lav en Løn, at jeg er afhængig af Arbejdsgiveren, hænger ligeledes paa mig som en Blyklump; Udsigterne til at tigge mig frem til en bedre Stilling giver jeg Afkald paa; kun i Forening med mine Arbejdsbrødre vil jeg tilkæmpe mig en bedre Tilværelse, saaledes at den ikke blot kommer mig selv, men den samlede arbejdende Klasse til Gode; og jeg tror ikke, at jeg kan byde mine Børn noget bedre end at opdrage dem til klassebevidste Mennesker.« Jævnlig er det Følelsen af at være næsten ganske udestængt fra Deltagelse i Nutidens rige Kulturliv, som virker særlig smertelig. Saaledes naar en Metal- arbejder skriver: »Hvad der ophidser mig mest, er, at jeg ikke kan følge de kulturelle Fremskridt saa vidt, som min egen Erkendelse tillader. Stedse at skulle være bundet til sit Erhverv, ikke nogen Dag frit at kunne raade over sig selv, det er det oprørende.« Ofte fremtræder der i Svarene en dyb Forstaaelse af Arbejdernes ejendommelige Stilling indenfor den ka- pitalistiske Produktionsmaades Maskineri i dets stadige Fornyelse — som den, der er fordømt til, igennem den Merværdi, han udbyttes for, bestandig at skulle smede mje Lænker til sig selv og sine Børn. Det hedder saa- 6*