Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

8» Proletariatet; og det afslører i en ualmindelig grel Skik- kelse, hvilken Hindring Kirkens og maaske ganske sær- lig den katolske Kirkes Indflydelse over Sindene kan være for Arbejderbevægelsens Fremgang. Saaledes hedder det ét Sted: »Jeg er tilfreds. For Bornene vil Gud drage Om- sorg. Hvis alle Mennesker tænker saaledes, da er der Paradis paa Jorden.« Og et andet Sted: »Mine Synder trykker mig mere end min lave Løn; dem kan ingen gøre gode igen; de har gennemboret vor Frelsers Hænder og Fødder. Jeg er min Arbejdsgiver meget taknemmelig, fordi han giver mig Brødet; thi det hedder i Guds Ord, at enhver skal være den Øvrig- hed underdanig, som har Magten.« Men dette cr Undtagelser. Det almindelige Udslag, Erkendelsen af Afhængigheds- og Udbytningsforhol- det giver sig, er et bittert Had til den kapitalistiske Samfundsorden, en Følelse, som styrker og hærder Ar- bejdermasserne til energisk Deltagelse i Klassekampen, udvikler Solidaritetsfølelsen, og som iøvrigt ofte i de Svar, der er indløbet, har fundet yderst karakteristiske og veltalende Udtryk. Tidt sporer man ligefrem, hvor- ledes Arbejderens Haand har dirret af Harme, medens han skrev, og det ene malende; rammende Ord efter det andet har uvilkaarlig indfundet sig hos ham og givet hans Fremstilling en stundom rent digterisk Kraft. En berlinsk Væver fortæller, hvorledes hans Dag be- gynder: »Kl. 7 om Morgenen begynder Fabriksfløjten at tude. Det er min Arbejdsherres Fløjte, der siger mig, at nu skal jeg skynde mig. Saaledes bliver der fløjtet ad