Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

86 mig, som Herren fløjter ad sin Hund. Fem Minuter etter lukkes Fabrikens Port, og jeg er i Tugthuset.« En anden I ekstilarbejder skriver: »Afhængigheden trykker mest. Selv om et Barn ogsaa er forgyldt, saa er og bliver det dog et Barn. Selv om en Lænkehund ogsaa faar det bedste Foder saa er og bliver den dog en Hund. Det er ikke let at bevare sin Menneskeværdighed under Slavelænker. Jeg hader og foragter det Samfund, der lader de ni Tiendedele af sine Medlemmer forkomme.« Og nede fra Gruberne lyder denne Røst: »Jeg faar mit Foder som en Hund og raadner op under det fælles Tryk af den økonomiske Elendighed, fordi jeg er afhængig. Jeg kræver Forbedring i mine Kaar. Jeg er forbandet til at fore Mejslen og Skov- len i min kraftige Haand. Men denne Haand tilhører et Menneske. Pas paa! Bitterlig hævner sig den under- trykte Kraft.« Sjælden vinder man saa levende og saa umiddelbart, saa rent personligt et Indtryk af Proletariatet i dets Underkuelse og Fornedrelse, men ogsaa i dets Protest og Rejsning til Klassebevidsthed og Klassekamp som igennem den Mængde af Udtalelser, blandt hvilke vi her har gengivet et lille Udvalg. Det er som en Række af levende Billeder til Illustration af Marx’s berømte Sætning om, hvorledes den kapitalistiske Samfunds- udvikling bringer »Massen af Elendighed, af Under- trykkelse, af Trældom, af Udartning, af Udbytning til at vokse, men samtidig ogsaa Oproret i den Arbejder- klasse, der stedse vokser mere til og netop skoles, for- enes og organiseres af selve Maskineriet i den kapita- 1 istiske Produktionsproces«.