Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

90 Smaabom, skændede Kvinder, martrede deres Ofre ved alle optænkelige Pinsler; og hvordan vil mon ikke man- ge af de Folk, der nyder den højeste Værdighed i det nuværende Samfund, Fabrikanten og Godsejeren, Børsspekulanten og Officeren f. Eks., tage sig ud i Fremtidens Øjne? Og det er ikke blot de skiftende Samfundsformer, der hver for sig præger sig i Sindet og avler sin særegne Form for Menneskenatur, men den samme Uensartethed genfindes indenfor hver en- kelt Samfund imellem de forskellige Klasser, hvori Be- folkningen er sondret; Kapitalisten og Arbejderen dømmer ganske modsat om en Mængde forskellige Fremtoninger; deres Begreber om Ret og Uret, om Godt og Ondt er paa en Mængde Punkter afvigende; hvad der for den ene staar som den naturligste og selvfølge- ligste Ting af Verden, fylder den anden med Afsky; hvad der lader den ene fuldstændig kold, vækker hos den anden dyb Glæde og levende Beundring — deres Tanke- og Følelsesliv, deres hele Natur er paavirket, til- passet efter de sociale Vilkaar, hvorunder de lever og virker. Uden Forstaaelse af denne stadige Ændring og Om- formning tænker Anarkisten sig Menneskenaturen som noget evigt, noget uforanderligt, noget der er og bliver i den samme Skikkelse, med de samme Egenskaber, ligesom en mathematisk Størrelse. Hvad det gælder for ham om er at udfinde den Form for Samliv mel- lem Mennesker, under hvilken Menneskenaturen finder sig bedst til Rette, og derpaa at forkynde denne Opfin- delse som et Evangelium; Folk vil flokkes derom, vil gribes af den nye Idé, fordi den svarer til deres med- fødte Natur, vil gøre de nye Tanker til Virkelighed.