Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dagen til sin Virksomhed og tager en ringere Indtægt
hjem i.Aarets Lob end Flertallet af de faglærte Arbej-
dere — som det er Tabet af den økonomiske Selvstæn-
dighed. Medens Lønarbejderen er sysselsat i en frem-
med Bedrift, afhængig af Reglementer for Arbejdet,
forpligtet til at arbejde saa og saa længe under de og
de bestemte Vilkaar, saa staar derimod Sinaaborgeren
i sin egen Virksomhed, skylder ingen andre end sig
selv Regnskab, føler sig som fri Mand, som Herre i sit
eget Hus. Det er denne økonomiske Selvstændighed
og personlige Frihed, der tegner sig for ham som det
dyrebareste Klenodie, naar han maaler sin egen Stil-
ling med Proletarens. Og ganske vist føler han tydelig
nok, hvorledes alt dette under den herskende økono-
miske Udvikling mere og mere bliver til et tomt Skin,
et Selvbedrag, hvorledes hans egen Tilværelse i Bund
og Grund ødelægges under den store Kapitals Konkur-
rence, og han gribes af et desperat Had til Fabriks-
industrien og Stormagasinerne og hele det moderne
kapitalistiske System, med Staten, den kapitalistiske
Stat, som dets fornemste Repræsentant. Men, knyttet
som han er ti] det gamle Samfund og hildet i dets Over-
leveringer. er han ikke, som Proletaren, i Stand til at
se ud over de bestaaende Samfundsforholds Grænser
og erkende, at den personlige Uafhængighed ikke læn-
gere lader sig opretholde under de gammeldags For-
mer, men maa grundfæstes i en helt ny Skikkelse. Han
griber tilbage og danner sig et Ideal i Lighed med det
gamle Lavssainfund. hvor de enkelte Haandværksme-
stre sad som fri Mænd hver i sin Bedrift, arbejdede og
ombyttede deres Varer og nod hele deres Arbejdes Ud-
bytte ubeskaaret.