Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
92 Tyskland givet en glimrende Analyse af Smaaborger- skabets Klassekarakter — en Analyse, som trods de mere end Halvhundrede z\ar, der er gaaet, stadig har fuld Gyldighed. Smaaborgeren føler sig hjemløs i det bestaaendc Samfund, han svinger mellem Haabet om at naa op i de velstillede Klasser og Frygten for at synke ned i Proletariatet, eller dybere endnu, ned til Fattighuset. Han bliver vankelmodig i sin Politik, kan være ydmyg loyal overfor en stærk fevdal eller monarkisk Regering og danne en af de sikreste Støtter for Reaktionen, men kan omvendt blive grebet af voldsomme demokratiske Bevægelser, naar det gælder at bekæmpe et rent kapi- talistisk Regimente. Han er et Bytte for stadig skif- tende og tilsyneladende ganske uensartede Stemninger, uden Fasthed og Konsekvens i sine Bestræbelser, snart tilbøjelig til i Forening med Proletariatet at bekæmpe Overklasserne — netop fordi hans egen sociale Stilling, uklar som den er, drager ham til to modsatte Sider. Sin blivende Plads i de moderne Klassekampe finder han forst, naar han lidt efter lidt gennemskuer sin egen Stillings Uholdbarhed og helt opgiver al Særpolitik for at træde ind i Proletariatets politiske Organisation. Den anarkistiske Idé er en af de Krampetræknin- ger, hvori Smaaborgerskabets ejendommelige Klasse- stilling naturlig giver sig Udslag. Den genspejler en Række af de Følelser og Stemninger, som bevæger sig gennem Smaaborgerens Hjerne. Naar han gruer for Faldet ned i Proletariatet, er det ikke saa meget Arbejdstidens Længde eller Indtægter- nes Størrelse, han tænker paa — mangen Smaahand- lende eller Smaahaandværker er lænket længere Tid af