Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

DEN ASTRONOMISKE DEEL. Indledning. 1. det, som i den foregaaende Deel er afhandlet, maa det være tyde- ligt, at man, ved de paa Jordens Overflade anvendte Midler, ikke altid, og i aaben So aldrig med Sikkerhed kan vide sin paaværende Plads; man maa der- for söge at erholde paalideligere Bestemmelser ved andre Midler, og hertil frem- byde Himmellegemerne Alt, hvad Sömanden kan önske sig. Ved dem er han istand til at finde Compassets Misviisning, sande Klokkeslet, og sin paaværende Plads, til den Nöiagtighed, som man uden smaalige Fordringer kan önske sig; og jevnlig Anvendelse af den Hjelp, de yde, vil give ham en Sikkerhed i sin Seilads, som han uden dem forgjæves vil söge. Nogle forudskikkede Elementer af Astronomien ville lede til bedre at forstaae meget af det Folgende. 2. Astronomien lærer os Himmellegemernes Stilling imod hverandre, deres Bevægelser, Störreise, Afstand fra Jorden, tildeels deres Beskaffenhed, m. m. 3. Jorden er et kugledannet, fritsvævende Legeme. Den mindre Oplyste vil have Möie med at begribe, at Jorden saaledes, uden al Understøttelse, kan svæve frit i Verdens-Rummet, men dette kommer deraf, at man gjör sig et feilagtigt Begreb om Tyngden, som bemærkes ved Legemer i og ved Jorden. Af §. 4 terrestriske Deel sees, at dersom der virkelig existerer en Kraft, som stræber efter at forandre Jordens Plads i Verdens-Rummet, eller at holde den deri, maa denne være aldeles uafhængig af den, vi kalde Tyngde, og kan slet ikke tænkes at staae i nogen Forbindelse dermed. 4- . Dersom, vi betragte Himlen fra et Sted, hvor Udsigten ikke indskrænkes af mellemværende Gjenstande, saa bemærke vi, især om Natten, at den synes at være dannet som en umaalelig stor huul Halvkugle. Ethvert Punkt i Grænd- sen af den Deel af Jorden, vi kunne oversee, vil altsaa forekomme os at være