Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

97 Ugelangt borte fra os, fölgelig er det af den indesluttede Rum en Cirkel, og Grundflade for Halvkuglen; denne Cirkels Omkreds kaldes Kirnmingen. 5. Ethvert Legeme, hvad enten det synes at staae stille, eller bevæger sig efter visse Love, i en vis Orden i Himmelrummet, kaldes et Himmellegeme; saaledes er Solen, Maanen, alle de utallige Stjerner, hvilke som lysende Pletter sees, naar Solen er skjult for os, ja endog Jorden, soru af det Folgende vil sees, alle indbefattede under det fælleds Navn af Himmellegemer. 6. Alle disse Himmellegemer, Jorden undtagen, synes at bevæge sig i een og samme Direction. Om Morgenen, naar Solen begynder at vise sig (staaer op), seer man den bestandig paa den samme Side af Horizonten, nemlig paa den östre Side; den hæver sig over Horizonten, omtrent i den halve Tid, den er synlig, daler derpaa, og forsvinder (gaaer ned) i den modsatte eller vestlige Deel af Horizonten. Med nogen Opmærksomhed vil man finde, at alle de andre Himmellegemer have den samme Bevægelse fra Öster til Vester tilfælleds med Solen; denne fælleds Bevægelse kaldes den daglige Bevægelse og synes at skee i Cirkler, hvis Planer ere perpendiculaire til Axen gjennem Jordens Poler. 7. Lægger man nöie Mærke til Himmellegemernes indbyrdes Stilling, saa vil man bemærke, at det ikke altid ere de samme, som först blive synlige efter Solens Nedgang, men at det stedse ere andre, end de tidligere bemærkede. Det er altsaa vist, at enten maae disse forskjellige Himmellegemer have en Bevægelse mod Vester, hvis Hastighed er större end Solens, eller omvendt, at Solen flytter sig mod Öster, eller i det mindste tilsyneladende har denne Bevæ- gelse. Det samme Phænomen bemærkes ved adskillige andre Himmellegemer, men ikke i samme Grad, som ved Solen. Som Folge heraf maa man altsaa antage: enten, at de fleste Himmellegemer bevæge sig meget uregelret, eller at nogle af dem have en egen Bevægelse, uafhængigt af de andre. Var det Förste Tilfældet, maatte det bemærkes ved Himmellegemernes ure- gelmæssige Afstand fra Solen, naar denne gaaer ned, forudsat at Bevægelsen skete i samme Himmelstrøg, hvori Solen befinder sig, men da ingen saadan Uregelmæssighed kan bemærkes, saa maa det være udenfor al Tvivl, at det Sidste er Tilfældet, eller at disse enkelte Himmellegemer have en Bevægelse mod Osten. Saadanne Himmellegemer kaldes: Planeter eller Cometer, og den her omtalte Bevægelse kaldes den egne eller aarlige Bevægelse. 8. Himmellegemerne kunne altsaa inddeles i to Hoved-Afdelinger, nemlig: A. De Himmellegemer, der stedse beholde samme indbyrdes Afstand og Stilling, hvilke desaarsag kaldes Fixstjerner, og B. de Himmellegemer, som forandre deres indbyrdes Afstand og Stilling, hvilke'af denne Grund kaldes vandrende Stjerner. 9. Fixsijernerne synes for Öiet at være af forskjellig Størrelse, og efter deres synlige Klarhed (Lys), har man inddeelt dem i forskjellige Klasser. De klareste Stjerner siges at være af forste Størrelse; de, hvis Lys og synlige Lærebo;; i Slyrniandslitinsten. I D. n