Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Ugelangt borte fra os, fölgelig er det af den indesluttede Rum en Cirkel, og
Grundflade for Halvkuglen; denne Cirkels Omkreds kaldes Kirnmingen.
5. Ethvert Legeme, hvad enten det synes at staae stille, eller bevæger sig
efter visse Love, i en vis Orden i Himmelrummet, kaldes et Himmellegeme;
saaledes er Solen, Maanen, alle de utallige Stjerner, hvilke som lysende Pletter
sees, naar Solen er skjult for os, ja endog Jorden, soru af det Folgende vil
sees, alle indbefattede under det fælleds Navn af Himmellegemer.
6. Alle disse Himmellegemer, Jorden undtagen, synes at bevæge sig i een
og samme Direction. Om Morgenen, naar Solen begynder at vise sig (staaer
op), seer man den bestandig paa den samme Side af Horizonten, nemlig paa
den östre Side; den hæver sig over Horizonten, omtrent i den halve Tid, den
er synlig, daler derpaa, og forsvinder (gaaer ned) i den modsatte eller vestlige
Deel af Horizonten. Med nogen Opmærksomhed vil man finde, at alle de andre
Himmellegemer have den samme Bevægelse fra Öster til Vester tilfælleds med
Solen; denne fælleds Bevægelse kaldes den daglige Bevægelse og synes at skee i
Cirkler, hvis Planer ere perpendiculaire til Axen gjennem Jordens Poler.
7. Lægger man nöie Mærke til Himmellegemernes indbyrdes Stilling, saa vil
man bemærke, at det ikke altid ere de samme, som först blive synlige efter
Solens Nedgang, men at det stedse ere andre, end de tidligere bemærkede.
Det er altsaa vist, at enten maae disse forskjellige Himmellegemer have en
Bevægelse mod Vester, hvis Hastighed er större end Solens, eller omvendt, at
Solen flytter sig mod Öster, eller i det mindste tilsyneladende har denne Bevæ-
gelse. Det samme Phænomen bemærkes ved adskillige andre Himmellegemer,
men ikke i samme Grad, som ved Solen. Som Folge heraf maa man altsaa
antage: enten, at de fleste Himmellegemer bevæge sig meget uregelret, eller at
nogle af dem have en egen Bevægelse, uafhængigt af de andre.
Var det Förste Tilfældet, maatte det bemærkes ved Himmellegemernes ure-
gelmæssige Afstand fra Solen, naar denne gaaer ned, forudsat at Bevægelsen
skete i samme Himmelstrøg, hvori Solen befinder sig, men da ingen saadan
Uregelmæssighed kan bemærkes, saa maa det være udenfor al Tvivl, at det
Sidste er Tilfældet, eller at disse enkelte Himmellegemer have en Bevægelse
mod Osten. Saadanne Himmellegemer kaldes: Planeter eller Cometer, og den
her omtalte Bevægelse kaldes den egne eller aarlige Bevægelse.
8. Himmellegemerne kunne altsaa inddeles i to Hoved-Afdelinger, nemlig:
A. De Himmellegemer, der stedse beholde samme indbyrdes Afstand og
Stilling, hvilke desaarsag kaldes Fixstjerner, og
B. de Himmellegemer, som forandre deres indbyrdes Afstand og Stilling,
hvilke'af denne Grund kaldes vandrende Stjerner.
9. Fixsijernerne synes for Öiet at være af forskjellig Størrelse, og efter
deres synlige Klarhed (Lys), har man inddeelt dem i forskjellige Klasser. De
klareste Stjerner siges at være af forste Størrelse; de, hvis Lys og synlige
Lærebo;; i Slyrniandslitinsten. I D. n