Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Störreise komme disse nærmest, kaldes Stjerner af anden Störreise o. s. fr., indtil dem, som, saa at sige, undslippe vort Öie; det er: som man med gode Öine netop kan see; disse kaldes Stjerner af sjette Störreise. Endnu ere der maaskee utallige flere Afdelinger, som vi ikke formaae at opdage; Telescoper og Kikkerter sætte os istand til at adskille nogle af disse; men mange forblive vist stedse ubekjendte for os. 1O. Man har observeret og bestemt Beliggenheden af en betydelig Mængde Fixstjerner, hvoriblandt: 20 af forste Störreise 57 - anden — 200 - tredie — 400 - fjerde — 804 - femte — 1G40 - sjette — Ialt 3121 Stjerner, som for det blotte Öie ere synlige. Desuden er be stemt Beliggenheden af en stor Mængde telescopiske Stjerner, eller saadanne, som med Telescoper kunne observeres; men endnu staaer tilbage en utallig Mængde Stjerner, hvoraf nogle Samlinger, som, endog betragtede ved Hjælp af optiske Instrumenter, vise sig som lysende Pletter, hvori enkelte Stjerner be- mærkes; andre ere maaskee saa langt borte, at deres Lys endnu ikke har kunnet naae til os. Saadanne lysende Pletter findes paa mange Steder i den lysende Stribe, der som et Belte omgiver Himmelkuglen, og som er Enhver bekjendt under Navn af Mælkevejen; saavidt man kan observere, bestaaer denne af en utallig Mængde Stjerner, hvilke befinde sig i samme Himmelstrøg, og som paa nogle Steder deler sig i flere Grene. Andre Steder paa Himlen findes lignende Pletter, bekjendte i Astronomien under Navn af Stjerne-Taager; af disse ere to sigtbare for det blotte Öie, den ene i Stjernebilledet Andromeda, den anden i Krebsen (§. 12). Paa den sydlige Halvkugle sees to hvide Pletter, kaldede Caps-Skyer, hvilke ligeledes ere Stjerne-Taager;' end videre findes der en sort Plet, som ganske omringes af Mælkeveien, og deraf ville Nogle formene, at Sort- heden har sin Oprindelse; Andre antage: enten at ingen Stjerner findes i denne Retning, eller at de ere saa langt borte, at deres Lys ikke enflnu er kommet til os. Efter den danske Astronom Ole Romers Observationer bruger Lyset 8 Mi- nutter 7^ Secund, for at forplante sig fra Solen til Jorden, og dömmer man fra V de foretagne Observationer, er den nærmeste Fixstjerne i det allermindste over 4 Billioner Mile borte fra Jorden, eller over 206,000 Gange længere fra Jorden, end denne er fra Solen; slutter man herfra til de Stjerner, hvis Afstand er uangivelig stor, saa synes det ikke urimeligt at antage, at der kan gives Stjer- ner, hvis Lys endnu ikke, siden deres Skabelse, har kunnet naae Jorden. For at give en Idee om de Stjerners uberegnelige Mængde, som med de nu havende Instrumenter kunne opdages, bemærkes: at Herschel^ bcrömt i