Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

99 Astronomien, angiver at have seet i 1792 med en af ham construeret 40 Fods, lang Telescop, 258,000 Stjerner passere forbi Instrumentet, i et Tidsrum af 41 Minutter.. 11. Naar man betragter Fixstjernerne gjennem en Kikkert eller et Telescop, vise de sig mindre, end naar de sees med blotte Öine, istedetfor at alle andre Gjenstande, ved Hjælp af disse Instrumenter, vise sig forstörrede; heraf slutter man: A. At de ere umaadelig langt borte fra Observators Öie; thi var det Stjer- nens Legeme (Kjerne) der viste sig, maatte den ved Kikkertens Hjælp sees for- størret, det er altsaa blot dens Lys, vi see, og da Kikkerten ikke kan opfange saamange af dens Lysstraaler, som det mere convexe Öie, vil den vise sig större for dette. B. At Fixstjernerne ere Himmellegemer, der selv ere lysende paa lignende Maade som Solen; thi laante de deres Lys fra andre Himmellegemer, vilde de rimeligviis blive usynlige for vort Öie, formedelst deres store Afstand. Disse Slutninger lede til den Mening, at Fixstjernerne ere Sole, bestemte til at udbrede Lys og Varme i Himmelrummet. 12. For med större Lethed at kunne bestemme Fixstjernernes Stilling paa Himmelkuglen, har man tænkt sig Grupper af disse indesluttede i en eller anden Figur, og givet den hele Samling Navn efter denne; saadanne ere: den store Björn, (Karlsvognen) den lille Björn, Vægten, Cassiopen etc. Disse Grupper til- lægges Navnet: Stjernebilleder eller Constellationer, og af dem gives nu 104. De forskjellige Stjerner i hvert Stjernebillede betegnes med græske Bog- staver; saaledes kaldes den den klareste eller mærkeligste Stjerne i hvert Stjer- nebillede a, den næstklareste eller næstmærkeligste ß, o. s. fr. Naar der er flere Stjerner, end Bogstaver i Alphabetet, bruges Tal til de övrige mindst mærkelige. Nogle af de mest glimrende Stjerner gives særskilte Navne, som: Aldeba- ran i Tyren, Regulus i Löven, Sirius i den store Hund, Vega i Lyren etc. 13. Iblandt de vandrende Stjerner bemærkes 2 Hoved-Afdelinger, nemlig: Planeter, hvilke stedse passere forbi de samme Stjerne-Billeder, og holde sig i samme Himmelstrøg, som det, hvori Solen sees, og Cometer, som ikke ind- skrænke sig til dette Himmelstrøg, men vise sig paa alle Steder i Firmamentet. 14. Planeternes Lys er kjendeli^t forskjelligt fra Fixstjernerne; man bemær- ker ikke ved hine den Tindren, som altid findes ved disse, og jo större Plane- ten synes at være, jo renere og klarere er dens Lys. Til forskjellige Tider er Klarheden forskjellig; dette bemærkes især ved Maanen, hvis Udseende er un- derkastet betydelige Forandringer, og som stundom er aldeles usynlig for os. Betragter man Planeterne gjennem Kikkerter, vise de sig större, end for det blotte Öie. 15. Blandt Planeterne gives igjen to Slags: Hoved-Planeter og Bi-Planeter eller Drabanter; hvert Slags kjendes paa den forskjellige Bevægelse; Hoved-