Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

101 lioner geographiske Mile, og da Erfaring lærer, at denne Bevægelse fuldendes i 24 Timer, maatte en saadan Stjerne gjennemlöbe i det mindste 6 Trillioner geographiske Mile i 24 Timer, altsaa over 11 Billioner geographiske Mile i en Secund eller have en Hastighed, som er 300 Millioner Gange större end Lysets. Hvilken utrolig Hastighed maatte da ikke tillægges de langtbortliggende Himmel- legemer, for at de ved egen Bevægelse kunde tilbagelægge Lobet rundt Jorden i 24 Timer. Antager man derimod, at Jorden bevæger sig om sin Axe, vil intet Punkt paa dens Overflade gjennemlöbe mere end 5400 Mile i 24 Timer, eller i det höieste Miil i en Secund. C. At man ved Observationer har erfaret, at de Himmellegemer, som höre til samme Orden, som vor Jord, nemlig de andre Planeter, ja endog Solen, have en saadan Bevægelse om Axen. 19. Ved Verdens-Systemer, eller snarere Planet-Systemer, forstaaes den Orden, hvori Planeterne bevæge sig i Luftrummet; i Astronomiens Historie om- tales flere Maader, hvorpaa man har tænkt sig denne Bevægelse at skee. ' A. Ptolomæus, som levede i Alexandrien i det forste og andet Aarhun- drede efter Christus, var den förste Astronom i Alderdommen, og den Förste, som forklarede Phænomenerne ved et vist bestemt Planet-System. Hans Maade at forklare dette paa stemmer mest overeens med det sandselige Begreb, man maa gjöre sig om Planeternes Bevægelser. Han antog, at Jorden stod stille, og at de da bekjendte Planeter bevægede sig om den i saadan Orden, som i Fig. 104 er viist, fra Vester mod Öster; dog angav han ikke dette som det eneste rigtige System, men som et blot Hjelpemiddel til at bestemme Planeter- nes Steder. Disse Himmellegemers Stilstand, Frem- og Tilbagerykken, forkla- rede han ved at tillægge dem en meget forviklet Bevægelse. (For Planeternes Betegnelse see §. 41). B. Det ægyptiske System, hvis Forfatter er ubekjendt, omtales som det andet og forskjelligt fra det ptolemæiske, blot deri, at Mercurius og Venus have en fremskridende Bevægelse rundt om Solen. (See Fig. 105). C. Det copernicanske System er det endnu antagne. Nicolai Copernicus tænkte sig Solen i Hvile, og at Planeterne bevægede sig rundt omkring den fra Vester imod Öster i den Orden, som Fig. 106 viser; dette System blev be- kjendtgjort Aar 1543. D. Det tycho-brahiske System. Tycho Brahe, der levede i Slutningen af det 16de Aarhundrede, antog Jorden at være i Hvile, Solen og Maanen at be- væge sig om denne, og de andre 5 da bekjendte Planeter at bevæge sig rundt omkring Solen efter det copernicanske System, saaledes, som det i Fig. 107 er viist. 20. I de tre af disse Systemer antages Jorden i Hvile, i det fjerde (det copernicanske)^ at den bevæger sig om Solen ligesom Planeterne. Er dette Sidste Sandhed, saa er Jorden ogsaa en Planet. Fra Jorden forekommer det os, som om Solen bevægede sig bestandig i et vist Himmelströg imellem Stjer-