Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

102 nerne fra Vester mod Östei, saaledes at den altid, til samme Aarsttid, passerer de samme Stjerner; men denne synlige Bevægelse kan forklares af en lignende Bevægelse ved Jorden selv, naar Solen antages i Hvile; thi derssom S (Fig. 108) forestiller Solen. og Kredsen om denne A B G D forestiller en Bane, som man kan tænke sig at Jorden beskriver, saa er det vist: 1. At naar Jorden er i A, vil Solen synes at være i ep. 2. Naar Jorden har gjennemlöbet den förste Deel af sin Bane fra Vester mod (ister og er kommen til B, vil Solen vise sig i o, efterat have tilsynela- dende bevæget sig i samme Retning som Jorden, men fra ep til eö. 3. Naar Jorden atter har tilbagelagt den anden Fjerdedee! af sin Bane og er kommen til C, vil Solen vise sig i =2=. 4. Efterat Jorden har gjennemlöbet den tredie Fjerdedeel af sin Bane, kommer den til D, og Solen vil sees i VS; og endelig 5. Naar Jorden har fuldendt sit Omlob og er kommen til A igjen, vil Solen paany sees i op. Det er saaledes forekommet Jordbeboerne, som om Solen har flyttet sig rundt om Jorden fra Vester til Öster, uagtet det egentlig er Jor- den, der har flyttet sig rundt om Solen. 21. Dette kan imidlertid ikke ansees for noget tilstrækkeligt Beviis for, at Solen er i Hvile, og at Jorden bevæger sig; men henseer man til: 1. Solens Beskaffenhed, som et Legeme, der efter vore Begreber og vor Erfaring nærmest er bestemt til at udbrede Lys og Varme til alle os bekjendte Planeter, Cometer og Jorden, saa synes det rimeligere at antage, at Jorden be- væger sig om Solen, end at denne skulde bevæge sig om Jorden. 2. Henseer man til Solens Masse, der næsten er 400,000 Gange større end Jordens, og næsten 1G00 Gange större end alle Planeterne tilsammen, saa synes dette ogsaa at tale for Rimeligheden af en Bevægelse ved Jorden. 3. Alle ældre og nyere Observationer have viist, at Planeterne have en saadan Bevægelse. * 4. Har man antaget, at Jorden dreier sig om sin Axe (§. 18), saa maa den ogsaa efter physiske og mekaniske Love have en fremskridende Bevægelse; thi tænker man sig Omdreiningen at være bevirket ved en, et Stod lignende, Paavirkning, saa har dette, efter foranförte Love, ogsaa en fremskridende Be- vægelse til Folge. 5. Endelig har den udødelige engelske Lærde Sir Isach Newton beviist, at saavel denne Jordens Bevægelse, som overhovedet hele det copernicanske System stemmer i Et og Alt fuldkommen med alle physiske og mekaniske Love for Bevægelse og Orndreining, saa at Ingen letteligen vil være istand til at bevise, at det er urigtigt. 22. De Planeter, hvis Baner ligge imellem Jordens Bane og Solen, kaldes de nederste Planeter; de andre, hvis Baner gaae uden om Jordens, kaldes de overste Planeter. Betragter man nöie disse Himmellegemer, vil man finde, at de for Oiet have meget forskjellige Bevægelser mellem Stjernerne; stundom synes