Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

103 de al bevæge sig mod Öster, til andre Tider at staae stille, eller endog at flytte, sig mod Vester; men dette Særsyn lader sig letteligen forklare. Lad (i Fig. 109) S forestille Solen, abed en af de nederste Planeters Bane, ABCDE Jordens Bane; antages nu, at Planeten gjennemlöber hele sin Bane med jevn Hastighed, medens Jorden ligeledes med jevn Hastighed flytter sig fra A til E, og man deler saavel Planetbanen, som det Stykke af Jordbanen fra A til E, i 4 lige Dele: ab, b c, cd og da; samt AB, B C, CD, DE, saa er det tydeligt, at dersom Jorden er i A, naar Planeten er i a, vil denne vise sig blandt Stjernerne i f; medens Jorden flytter sig fra A til B, vil Planeten have gjennemlöbet den forste Fjerdedeel af sin Bane fra a til b, og sees iblandt Stjernerne i g. Den synes altsaa at have flyttet sig blandt Stjernerne, fra f til g mod Vester, eller modsat den Retning, som den folger i sin Bane; dette kaldes den tilbagerykkende Bevægelse. 1 Begyndelsen af lordens Bevægelse, mellem B og C, eller maaskee kort för den kommer til B, vil Planetens Bane næsten falde sammen med Sigtlinien B g, og det vil forekomme os, som om Planeten slet ikke forandrede sin Plads, eller var stillestaaende. Derefter vil den flytte sig mod Osten, og efter den Stilling, som er given Himmellegemerne paa Figuren, vil denne Bevægelse skee med temmelig Hastighed, saaledes at naar Jorden er kommen til C, vil Planeten være i c og sees mellem Stjernerne i h; den har altsaa ikke brugt længere Tid, til for Oiet at flytte sig fra g til h mellem Stjernerne, end den för brugte, for at flytte sig f til g. Naar Jorden er kommen til D, vil Planeten være kommen til d og sees blandt Stjernerne i k, idet den har fortsat sin synlige Gang Oster efter. Endelig, naar Jorden er kommen til E, har Planeten fuldendt sin Bane om Solen, er kommen tilbage til a, og vil sees blandt Stjernerne i 1, o. s. fr. 23. De överste Planeters synlige irregulaire Bevægelse forklares paa aldeles lignende Maade. Lad i Fig. 110 S forestille Solen, A B C D E F Jordens Bane, deelt i 6 lige Dele; abc de f g den Deel af en af de överste Planeters Bane, som den gjen- nemlöber, imedens Jorden fuldender sin Gang omkring Solen, og dette Stykke ligeledes er deelt i 6 lige Dele. Antages nu, at Jorden er i A, naar Planeten er i a, saa vil denne sees blandt Stjernerne i h. Medens Jorden flytter sig fra A til B, vil Planeten til- bagelægge Stykket ab af sin Bane; fra Jorden i Punkt B vil den vise sig i k, og dens synlige Bevægelse er Öster efter, samme Vei som dens Gang i Banen. Naar Jorden kommer til C, vil Planeten være i c; den sees da paa Himlen i 1 og har endnu beholdt sin tilsyneladende fremskridende Gang. Medens Jorden flytter sig fra G til D, vil Planeten forandre Plads fra c til d; under denne Be- vægelse vil den forst synes stillestaaende, fordi Jordbanen falder sammen med Sigtlinien cl, og dernæst tilbagerykkende, eftersom Planeten vil vise sig i m