Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
104 naar Jorden er i D. Naar Jorden har flyttet sig fra D til E, vil Planeten være kommen til e, og sees blandt Stjernerne i n, fölgelig har den endnu en synlig tilbagerykkende Bevægelse. Her vil atter Planeten en kort Tid synes stille— staaende, omtrent ved den Tid, Jorden er i E, hvorefter den igjen erholder sin fremskridende Bevægelse, og naar Jorden er i F, Planeten i f, viser den sig i o. Endelig naar Jorden har fuldendt sit Omlob, og . er kommen tilbage til A, vil Planeten være i g, og sees paa Himlen i p, o. s. fr. 24. Denne Forklaringsmaade forudsætter, at Planeterne bevæge sig ved jevn Gang i deres Baner, det er: at de i ligestore Tidsrum gjennemlöbe ligestore Buer, og dette er ogsaa nærligen Tilfældet. Kepler, der levede paa samme Tid som, og arbeidede en Tid i Forening med Tycho Brahe^ udledede, af en Mængde Observationer, Love for Planeternes Bevægelse, og fandt, at de beskrive Ellipser om Solen, hvis Plads er i Elipsens Brandpunkt, og at, naar Ellips-Sectoren A DI er af lige Indhold med IDK (Fig. 25), vil Planeten være ligesaa længe om at flytte sig fra Å til 1, som fra 1 til K; det er: at Fladeindholdene af saadanne elliptiskeSectorer forholde sig til hverandre, som de Tider, Planeterne bruge til at gjennemlöbe de tilsvarende Ellipsbuer. Naar Planeten er i Punkt A, hvor den er Solen D nærmest, siges den at være i Perihelium; er den i Punkt B, eller længst fra Solen, siges den at være i Aphelium. 25. Ved nöie at observere Planeternes Gang vil man finde, at de flytte sig stedse gjennem det samme Htmmelströg, det er: at de stedse- passere de samme Stjernebilleder; disse ere: Vædderen (Aries); Tyren (Taurus); Tvillingerne (Gemini) betegnes: qo 3 jj Krebsen (Cancer); Loven (Leo); Jomfruen (Virgo) ss w Vægten (Libra); Skorpionen (Scorpio); Skytten (Sagittarius) betegnes: =0= m f Steenbukken (Capricornus); Vandmanden (Aquarius); Fiskene (Pisces) betegnes; W MM Den Vei, som Planeterne beskrive igjennem disse Stjernebilleder, kaldes Zodiakken; disse ere tillagte Navnet Zodiacal-Stjernebilleder. 26. Ved Jordens Bevægelse om Solen vil denne synes at beskrive en Bane gjennem Zodiaken ligesom Planeterne, bestandig samme Vei og i samme Orden, som Stjernebillederne angive, Oster efter; denne er egentligen Jordens Bane og kaldes Ecliptica. Allerede for over 2000 Aar siden har man tænkt sig denne Bane deelt i 12 ligestore Dele, og givet disse Navn efter de Zodiacal - Stjerne- billeder, som befandtes i Nærheden af deres Begyndelsespunkt. 27. Den Tid, der forlober fra det Öieblik, Solen sees i et vist Punkt i Jor-