Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
naar Jorden er i D. Naar Jorden har flyttet sig fra D til E, vil Planeten være
kommen til e, og sees blandt Stjernerne i n, fölgelig har den endnu en synlig
tilbagerykkende Bevægelse. Her vil atter Planeten en kort Tid synes stille—
staaende, omtrent ved den Tid, Jorden er i E, hvorefter den igjen erholder sin
fremskridende Bevægelse, og naar Jorden er i F, Planeten i f, viser den sig i o.
Endelig naar Jorden har fuldendt sit Omlob, og . er kommen tilbage til A, vil
Planeten være i g, og sees paa Himlen i p, o. s. fr.
24. Denne Forklaringsmaade forudsætter, at Planeterne bevæge sig ved jevn
Gang i deres Baner, det er: at de i ligestore Tidsrum gjennemlöbe ligestore
Buer, og dette er ogsaa nærligen Tilfældet.
Kepler, der levede paa samme Tid som, og arbeidede en Tid i Forening
med Tycho Brahe^ udledede, af en Mængde Observationer, Love for Planeternes
Bevægelse, og fandt, at de beskrive Ellipser om Solen, hvis Plads er i Elipsens
Brandpunkt, og at, naar Ellips-Sectoren A DI er af lige Indhold med IDK
(Fig. 25), vil Planeten være ligesaa længe om at flytte sig fra Å til 1, som fra
1 til K; det er: at Fladeindholdene af saadanne elliptiskeSectorer forholde sig
til hverandre, som de Tider, Planeterne bruge til at gjennemlöbe de tilsvarende
Ellipsbuer.
Naar Planeten er i Punkt A, hvor den er Solen D nærmest, siges den at
være i Perihelium; er den i Punkt B, eller længst fra Solen, siges den at være
i Aphelium.
25. Ved nöie at observere Planeternes Gang vil man finde, at de flytte sig
stedse gjennem det samme Htmmelströg, det er: at de stedse- passere de samme
Stjernebilleder; disse ere:
Vædderen (Aries); Tyren (Taurus); Tvillingerne (Gemini)
betegnes: qo 3 jj
Krebsen (Cancer); Loven (Leo); Jomfruen (Virgo)
ss w
Vægten (Libra); Skorpionen (Scorpio); Skytten (Sagittarius)
betegnes: =0= m f
Steenbukken (Capricornus); Vandmanden (Aquarius); Fiskene (Pisces)
betegnes; W MM
Den Vei, som Planeterne beskrive igjennem disse Stjernebilleder, kaldes
Zodiakken; disse ere tillagte Navnet Zodiacal-Stjernebilleder.
26. Ved Jordens Bevægelse om Solen vil denne synes at beskrive en Bane
gjennem Zodiaken ligesom Planeterne, bestandig samme Vei og i samme Orden,
som Stjernebillederne angive, Oster efter; denne er egentligen Jordens Bane og
kaldes Ecliptica. Allerede for over 2000 Aar siden har man tænkt sig denne
Bane deelt i 12 ligestore Dele, og givet disse Navn efter de Zodiacal - Stjerne-
billeder, som befandtes i Nærheden af deres Begyndelsespunkt.
27. Den Tid, der forlober fra det Öieblik, Solen sees i et vist Punkt i Jor-