Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
105 dens Bane, og til den kommer tilbage til samme Punkt igjen, kaldes et tropisk. Aar, hvilken Tid belober sig til 365 Dage, 5 Timer, 48 Minutter, 48 Seconder, sluttet fra Observationer, foretagne med henved 1900 Aars Mellemrum; saaledes observerede Hipparch 146 Aar för Christus, at Solen stod i et vist Punkt i Jordbanen, og 1880 Aar mindre end 14 Dage, 7 T. 42' 34" senere, observerede Cassini, at den stod i samme Punkt af Banen, og af disse Observationer er for- anförte Resultat udledet. 28. I den almindelige eller saakaldte borgerlige Tidsregning antages tre paa hverandre folgende Aar at bestaae af 365 Dage hvert, og det 4de, hvis Aarstal altid er deleligt med 4, regnes til 36G Dage og kaldes et Skudaar, fordi man deri har indskudt en heel Dag (Skuddag) for at raade Bod paa den Feil, som i modsat Fald vilde fremkomme ved Bortkasteisen af de 5 T. 48'48", som Aaret er længere end 365 Dage. 29. Den Tid, som forlöber, medens Jorden dreier sig eengang om sin Axe, kaldes en Dag, et Dögn, eller et Eetmaal, og deles i 24 lige Dele, hvilke kaldes Timer. I daglig Tale deles Dögnet i to Dele: Dag og Nat; Dagen regnes at vare, saalænge Solen er synlig over Horizonten, og den övrige Tid kaldes Nat; hertil komme endnu andre Benævnelser, som: Morgen og Aften, hvilke ere meget vilkaarlige, og kun til det daglige Liv henhörende. Heraf sees, al Skudaaret er 24 Timer længere end det almindelige Aar, isledetfor at det kun burde være 3 X 5 T. 48' 48" — 23 T. 15' 12" længere end dette; men i det Folgende skal vises, hvorledes man i Tiden retter for dette Overskud i Tidsregningen. 30. Alle de andre Planeters Baner gjöre större eller mindre Vinkler med Ecliptica, og skjære denne i to Punkter, hvilke kaldes Banens Knuder; den ene af disse kaldes den opstigende Knude og betegnes saaledes: ß; den anden, som kaldes den nedstigende Knude, betegnes saaledes: is- ingen Planetbane gjör större Vinkel med Ecliptica end 8°, og det Belte eller Strög, som kaldes Zodiaken eller Zodiakalbeltet, strækker sig derfor kun .8° paa hver Side af Ecliptica. 31. I Ecliptica findes to hinanden modsatte, mærkelige Punkter, det ene i Nærheden af Stjernebilledet Vædderen, det andet i Nærheden af Stjernebilledet Vægten; disse kaldes Jevndögnspunkter (Æqvinoctialpunkter), fordi Dag og Nat ere Ugelange over hele Jorden, naar Solen sees paa disse Steder i Jordbanen. 33. Biplaneterne bevæge sig rundt om Hovedplaneterne i elliptiske Baner, ligesom disse om Solen, og saaledes, at Hovedplaneten staaer i et af Banens Brændpunktet 34. Planeterne ere mörke Legemer, som oplyses af .Solen; vare de selvly- sende, maatte man bestandig kunne see dem, naar de vare over Horizonten paa den Tid, Solen er skjult for os, men dette er ikke Tilfældet; de nederste Pla- neter sees ikke, naar de ere mellem Jorden og Solen, eller naar de nærligen