Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

106 ere i denne Retning i deres Baner, hvorimod de, efterhaanden som de fjerne sig fra dette Punkt, lyse mere og mere, indtil Solen er mellem Jorden og Pla- neten, da er deres Lys stærkest; thi de vende da deres hele, af Solen oplyste Halvkugle imod Jorden. De överste Planeter, som aldrig komme mellem Jorden og Solen, vise ikke paa samme Maade et stærkere og et svagere Lys, men man bemærker dog Forandringer i dette, hvilke efter Optikkens Regler ikkun kunne finde Sted ved dunkle Legemer. 34. Foruden den Bevægelse, Planeterne have omkring Solen, har man obser- veret, at de, ligesom ogsaa Solen, have en omdreiende Bevægelse om en Axe; dette sees tydelig deraf, at Pletter og Ujevnheder paa deres Overflade ikke altid sees paa samme Steder, men forandre deres Plads paa saadan Maade, at man deraf tydeligen kan forklare en Omdrejning om en Axe. 35. Ved nogle Planeter bemærkes egne Natursyn; saaledes ere Mars og Jupiter omgivne af lysende Striber, hvoraf Jupiter stundom har 2, stundom 8. Omkring Saturnus svæver, i nogen Afstand fra Planeten, en dobbelt lysende Ring, paa hvilken man har opdaget meget betydelige Forhöininger. Begge Rin- gene synes at ligge i samme Plan. (Fig. 111). 36. Dersom Planeterne bleve observerede fra Solen, vilde man see dem alle bevæge sig samme Vei (§. 19 c —21,5) med forskjellige Hastigheder, saaledes at de Planeter, som ere Solen nærmest, vilde gjennemlöbe Zodiaken i kortere Tid end de andre, som ere længere borte. Deraf vil folge, at nogle blandt dem, i det de saa at sige indhentede hverandre, komme til at staae i en Di- rection lüg den, som Linien SAB Fig. 112 angiver, hvor S er Solens Plads, A og B begge Planeternes, og de ville da synes at være enten lige over, eller lige under, eller som rorende hverandre. 37. Naar to Planeter have en saadan Stilling mod Solen, som AB (Fig. 112), siges de at være i Konjunction] ere de derimod stillede som A og C, det er: hver paa sin Side af Solen, siges de at være i Opposition. 38. Naar to Planeter ere i Konjnnction paa den Tid, de ere i eller nær ved en af deres Banes Knuder, ville de, seete fra Solen, synes at röre hinan- den, og fra den Planet, som er længst fra Solen, vil man see den anden passere forbi Solen som en mörk Plet. Saaledes har man fra Jorden flere Gange seet Venus passere forbi Solen. 39. Dersom to Planeter ere i Opposition paa den Tid, de ere i eller nær ved Banernes Knuder, vil Solen, som da er mellem begge, skjule den ene Tor den anden. Naar saaledes et Himmellegeme skjules af et andet, eller af dets Skygge, fremkommer Formörkelse. 40. Det Sted, hvor en Planet synes at være, naar man tænker sig den seet fra Solen, kaldes den helio centriske Plads*, det Sted derimod, hvor en Planet synes at staae, naar den sees fra Jorden, kaldes dens geocentriske Plads.