Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

108 Opdagelsen af Planeterne Mercurius, Venus, Mars, Jupiter og Saturnus maa tilskrives de tidligste Astronomer; de ere kjendte og omtalte saa langt tilbage i liden, som Astronomiens Historie rækker. 42. Man har været istand til at observere Afstanden mellem nogle af Bi- planeterne og deres Hovedplanet, samt den Tid, de behove for at fuldende deres Löb om disse. For de 5 nærmeste Biplaneter ved Saturnus har man saaledes observeret: For den nærmeste For den jjden For den Qdie For den 4-de For den 5,e Omtrentlige Afstand fra Satur- nus i denne Planets Radier 8| Rad. ll|Rad. 15 Rad. 36 Rad. 108 Rad. Omtrentlige Omlobs-Tid .... 2 Dage 2|Dag Dag 16 Dage 79| Dag. Og for Biplaneterne ved Jupiter: Omtrentlige Afstand fra Jupiter i denne Planets Radier . . . Rad. 9 Rad. 14^ Rad. ‘25^ Rad. Omtrentlige Omlobs-Tid .... 1| Dag 3| Dag 7i Dag 16f Dag 43. Maanen, som er Jordens Biplanet eller Drabant, fuldender sin Bane om- kring Jorden, eller sit periodiske Omlob, i 27 Dag 7 T. 43zll"; men fra een Konjunction med Solen til en anden forlöber 29 Dage 12 T. 44' 3"; dette kaldes et synodisk Omlob. Maanens Middel-Afstand fra Jorden er 59. 96 Jord- Radier, og dens Banes Excentricitet 3. 98 Jord-Radier. 44. Dersom i Fig. 113 S forestiller Solen, A Jorden, CGH Maanens Bane, C Maanens Plads, saa er den i Konjunction med Solen* men medens den gjen- nemlöber sin Bane fra C gjennem G og H tilbage til G igjen, har Jorden flyttet sig frem i sin Bane fra A til B; heraf sees, at Maanen endnu maa tilbagelægge det Stykke C D af sin Bane, for den paany kommer i Konjunction med Solen. 45. Naar i Fig. 114, S er Solen, I Jorden, ABCDEFGH MaanensBane, og Maanen i A er i Konjunction med Solen, vender den alene sin mörke Side mod Jorden, og kan derfor ikke sees; dette kaldes Ny-Maane. Strax efter Kon- junctionen derimod vil noget af dens af Solen belyste Deel blive synlig for os, og vise sig næsten som en Halvcirkelbue, der vender sin hule ujevne Side mod Venstre; denne Figur tiltager i Brede, efterhaanden som Maanen flytter sig Öster efter i sin Bane, og den vil allerede efter 3 til 4 Dages Forlob, naar Maanen er i B, være temmelig bred, og sees omtrent som b. Naar Maanen 7 til 8 Dage efter Konjunctionen har fuldendt | af dens synodiske Omlob og er kommet til c, vil man fra Jorden see det Halve af dens oplyste Deel, hvilken vil vise sig som i c, og Maanen siges at vøore i Förste Qvarteer. Naar Maanen 3 til 4 Dage efter Förste Qvarteer kommer til D, seer man omtrent de af dens oplyste Deel, hvilken for Ölet vil vise sig som d. Saaledes vedbliver den bestandig at vise mere og mere af sin oplyste Side, idet den bestandig vender