Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

109 sin ujevne Side mod Venstre, indtil den 14 til 15 Dage efter Conjundionen kommer hl E, da man fra Jorden vil see hele den oplyste Deel, og Maanen viser sig som en lysende Skive; dette kaldes da Fuld-Maane. Efter Fuld-Maane aftager dens synlige Störreise, det er: man seer mindre og mindre af dens oplyste Deel, saaledes at den ujevne Side vender mod Höire. Naar Maanen 3H Dage efter Fuld-Maane kommer til F, vil den, seet fra Jorden, vise sig som f; naar den 7 til 8 Dage efter Fuld-Maane kommer til G vil man see det Halve af dens oplyste Deel, som g, da den siges at være i Qvarteer, og saaledes vil dens synlige Störreise aftage, indtil den omtrent - Dag efter Conjunctions atter kommer i Conjunction og bliver usynlig for OS. Dette Omlob falde vi i daglig Tale et Maaneskin, og de Spidser, den i sine forskjdhge Stillinger fremviser, kaldes Maanens Hor». Da delte Himmellegeme oplyses at Solen, maa denne altid være i en Linie, som er perpendicular paa -Midten af en Linie gjennem Maanens Horn. 4«. Maanens Bevægelse om Axen skeer kun eengang i den Tid, den fuld- ender sit periodiske Omlob om Jorden, det er: eengang i 27 Dage 7 T. 43'11". Lad (Fig. 115) I være Jordens Centrum, M Maanens Centrum, A en'Plet i Maanen, som fra I sees midt i den, saa er det klart, at naar Maanen ved sin Bevægelse om Jorden kommer til m, vilde Pletten A vise sig i B, ifald Maanen '»gen Omdrejnings-Bevægelse havde, forudsat at m B er parallel med MI- me„ ogsaa da vil fra I Pletten 6ees midt i Maanen; den maa fölgelig nu være i C- laanen har altsaa havt en omdreiende Bevægelse fra B til C, medens den har flyttet sig i sin Bane fra M til m, og da Z B M 1 = Z MI m, er B C ligesaa- mange Grader stor som Mm, fölgelig flytter Pletten sig med samme Hastighed som Planeten selv, altsaa maa Omdreiningen fuldendes i samme Tid som Om- , Heraf feiger, at een af Maanens Dage (§. 29) omtrent er 27 Gange «ngere end een af vore Dage, og at vi bestandig ville see een og samme bide af denne Planet, fraregnet de smaa Forandringer, som fremkomme derved, a Observator ikke er i Jordens Centrum, men paa dens Overflade. «. Cometerne ere upaalvivleligen Himmellegemer af samme Natur som Pla- neterne, og bevæge sig i elliptiske Baner om Solen ligesom disse; meo de Heste ere k„„ i meget lort Tid Synlige for og delig Hastighed, saa at man ikkun er istand til at skaffe sig meget faa Obser- vationer, der kunne tjene til at bestemme deres Plads paa Firmamentet; derfor r,mM ™'"U ‘ Uvished °“ der« Baners SWrrelse; og uagtet man.har bemær- e O'« Cometer, har man kun været istand til at beregne Banen for een eneste lil Noiagtighed; dennes Omlöbstid er 75 Aar; derimod har man ved Til- nærmelse (Approximation) sögt at beregne Banerne for omtrent 100 andre. . I'or at kunne gjöre sig en, sandsynligviis blot yderlig svag, Idee om er ensrummet og dets Indhold (Universet), tænke man sig Systemer af for- skjellige Ordener.