Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
A. Systemer af lsle Orden ere saadanne, som Hovedplaneterne danne med
deres Biplaneter, f. Ex. Jorden med sin Maane, Jupiter med sine 4 Maaner, o. s. fr.
B. Et System af 2den Orden er det, som Solen danner i Forbindelse med
sine Planeter og Cometer, der alle flytte sig i uforanderlige Baner om den, og
fra den erholde Lys og Varme. Vort System er sikkert ikke det eneste af
2den Orden; thi det er höist sandsynligt, at man kan tænke sig hver enkelt
Fixstjerne som Sol for et System af 2den Orden; naar man nu betænker, at man
med almindelige Kikkerter og blotte Öine kan see maaskee 1,000,000 Fixstjer-
ner fra lsle til ll,e Störreise, saa haves allerede ligesaamange Systemer af 2den
Orden.
C. Attraction, eller gjensidig Tiltrækning synes at være en almindelig Na-
turlov; ved sin Tiltrækning holder Solen alle Planeterne til at folge de dem en-
gang foreskrevne Baner, fra hvilke de uden denne vilde fjerne sig formedelst
deres Bevægelse rundt om Solen. Den ene Planet virker tiltrækkende paa den
anden, med störste Kraft paa dem, som staae dem nærmest. At denne tiltræk-
kende Kraft finder Sted, see vi paa Jorden, hvor faldende Legemer altid söge
mod dens Centrum (§. 4 terresstriske Deel).
Efter vor Erfaring og vore Begreber vilde altsaa alle Himmellegemerne falde
sammen i en Masse (Chaos), om der ikke var et Central-Legeme, hvorom de
kunde bevæge sig, og som virkede paa dem alle paa samme Maade, som de for-
skjellige Sole paa deres Planeter; saaledes fremstaaer altsaa et System af 3die
Orden, og da Stjernerne vise sig i störst Mængde henimod den Himmelegn,
hvor Stjernebilledet Orion findes, er det ikke urimeligt at antage, at et Central-
Legeme for 3die Orden befinder sig i denne Egn.
D. Ved lignende Slutninger frembyder Mælkeveien et System af 4dc Orden;
thi det kan vist uden Modsigelse antages, at dette af utallige Stierner bestaaendc
Belle indeholder flere Systemer af 3die Orden, der atter maae have en Bevægelse
om et Central-Legeme.
E. Hvad her er sagt om Mælkeveien, kan ogsaa gjelde om Stjerne-Taa-
gerne, hvilke efter Herschels Observationer og deraf uddragne rimelige Slutnin-
ger kunne sættes i fuldkommen Liighed med denj herved fremstaae ligesaa-
mange Systemer af 4de Orden, som der er Stjerne-Taager, hvilke tilsammen
danne et System af 5te Orden.
Saaledes vil Intet kunne hindre en rimelig Phantasie at tænke sig Ordener
i det Uendelige.
49. Blandt Formørkelserne (§. 39) ere de mærkeligste de, som finde Sted
med Solen og Maanen. Naar (Fig. 116) S forestiller Solen, I Jorden, og man
drager Linierne A E, B E fra Endepunkterne af Solens Diameter, saaledes at de
tangere Jorden, saa ville alle disse Linier begrændse den Skygge, som fra Jor-
den udkastes i Himmelrummet, og denne Skygge vil have Dannelse af en Kegle,
hvis Basis er en af Jordens Storcirkler. Ethvert Legeme, som befinder sig i