Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Ill denne Skygge-Kegle, vil være berövet Solens Lys, og da den halve Axe af Maanens Bane IH er mindre end Höiden af IE, vil denne Planet stundom kunne blive berövet Solens Lys, og paa denne Maade blive formørket. Naar Maanen, ved sin Bevægelse mod Oster, begynder at gaae ind i Skygge-Keglen ved F, vil Formørkelsen begynde; den vil være störst, naar Maanens Centrum kommer til H, og ophore, naar dens vestlige Rand er i G. En saadan Formørkelse vil altsaa kunne finde Sted, naar Jorden er imellem Maanen og Solen, eller nær ved Fuld-Maane; den kan enten være heel (total), naar hele Maanen gaaer ind i Skygge-Kuglen, eller tildeels (partiel), naar kun en Deel af Planeten skjules af denne. Enhver paa Jordens Overflade, som er istand til at see Maanen paa den Tid, dens Formørkelse finder Sted, maa ogsaa knnne bemærke denne. 50. Ved Maaneformörkelser bekræftes det endvidere, at Jorden er kugle- dannet; thi dennes Skygge viser sig stedse cirkelrund. Ligeledes bemærkes en svag cirkelrund Skygge paa Maanen, förend denne kommer ind i Jordens Skygge- Kegle; dette er Skyggen af Jordens Dunstkreds (Atmosphære). 51. Naar omvendt Maanen er imellem Jorden og Solen, eller ved Ny-Maane, kan en Solformörkelse finde Sted. Naar (Fig. 117) S forestiller Solen, 1 Jorden, M Maanen, og man fra Stedet K paa Jordens Overflade drager rorende Linier til Maanens Overflade, ville disse forlængede træffe paa Solen, og den Deel af Solen, som begrændses af disse Linier, vil være usynlig for den, som befinder sig i Stedet K; det er: Maanen vil skjule denne Deel af Solen for ham, eller vise sig som en mörk rund Plet midt paa Solens Skive, i hvilket Tilfælde Formørkelsen kaldes central. Drager man paa lignende Maade fra Stedet L Tangenter til Maanen, vil en Deel af disse ligeledes træffe Solen, og den Deel af dette Himmellegeme, som begrændses af de mödende Linier, vil ligeledes være skjult for en Observator 1 L; i dette Tilfælde vil man sjelden see hele Maanens Billede paa Solen, men kun en Deel deraf, hvilken vil vise sig omtrent som abc, og Formorkelsen kal- des da partiel. En Observator i Stedet N. vil i selvsamme Öieblik slet ikke see Formorkelsen; thi drager man fra N Tangenter til Maanen, falde alle disse uden for Solens Skive. Paa den Tid, en Solformörkelse finder Sted, kan den altsaa, seet fra et Sted som K, være central; fra et andet Sted som L, er den partiel, og fra et tredie Sted som N, sees den derimod slet ikke, alt i eet og samme Öieblik. Dersom Maanen var ostligere eller vestligere end i Punkt M, som f. Ex. i Punkt m, vilde lignende Formörkelser kunne finde Sted, men seete fra andre Steder paa Jordens Overflade, end de, som her ere omtalte. 52. Maane-Billedets runde Dannelse, saaledes som det viser sig paa Solen, bekræfter det allerede tidligere Anförte, at den er kugledannet.