Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

127 vide Declinationen, saaledes som i det Efterstaaende er skeet, og da findes De- clinationen til denne Tid. 1 det foranstaaende Exempel har man: 15) 49° 2(P Skibet Ost for Kjöbenhavn 3T. 16' for 49° Længde 1' - 20' — 3T. 17' mindre Klokkeslet i Kjöbenhavn 3T. 17' 7T. 0z E« M. Klokken ombord . F. M. 8T. 3T. 43' E.M. — i Kjöbenh. F.M 4T. 43' 24 T. : 21' 24" = T___________24 T. : 21' 33" = 7 T. 17' 1284 T [.jgf 3T. 43' 7 T. 17/ 24) i™ 24)9417 198. 8 392. 4 = 3' 19" 4- nærmest ....== 6' 32z/ —■ 9° 39' 5" Declinationen . . . . 9° 39' 5" Kl. 7 E.M. = 9° 42' 24" S Dedinationen til sögte ) ( Tid og Sted ♦ . . ) Dette Resultat er aldeles ligt det forhen fundne. Regningen udfores lette- ligen, naar Tidens Minutter tagés i Part, ifald stor Nöiagtighed er fornoden, men i de fleste Tilfælde kan man nöies med at anslaae disse i en enkelt Brök af Timen, som Sjettedele, Qvarter, Trediedele, Halve o. dsl. Hvad der er sagt om Declinationen, gjelder ogsaa om Rectascensionen. 105. Maanens Declination og Rectascension findes i Sö-Calenderen anförte for hver Time til Middeltid. 106. Tabellerne No. 9 og 10, som indeholde Solens Declination og Rect- ascension, ere beregnede til Middag paa Kjöbenhavns Længde, og kunne lette- .ligen, ved de hosföiede Rettelser, anvendes til hvilkensomhelst Tid og hvilket- somhelst Sted man vil, og for et andet Aar end det, hvortil de ere beregnede. Il ö ide - Rettelse. 107. I §. 81 er omtalt Himmellegemernes Höide som en Bue af en Azi- muth-Cirkel mellem dette og Horizonten, og den Vinkel, hvis Maal er liig denne Bue, maa efter §. 54 have sin Top i Jordens Centrum; denne Vinkel kan ikke umiddelbar findes paa Soen, Naar man tilsöes vil maale et Himmellegemes Hoide, er man nödt til at maale Vinklen mellem en Linie fra Öiet til Himmel- legemet, og en anden Linie fra Öiet til Kimmingen (§. 4); denne sidste vil altsaa netop röre Jordens Overflade. Oiet er altid noget ophöiet over Jordens Overflade, saasom ved A Fig. 128; staaer derfor Himmellegemet i Directionen AS, vil den maalte Vinkel 'ære '’’8 SAD, og dersom FG forestiller den apparante Horizont (sect af