Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
vide Declinationen, saaledes som i det Efterstaaende er skeet, og da findes De-
clinationen til denne Tid.
1 det foranstaaende Exempel har man:
15) 49° 2(P Skibet Ost for Kjöbenhavn
3T. 16' for 49° Længde
1' - 20' —
3T. 17' mindre Klokkeslet i Kjöbenhavn 3T. 17'
7T. 0z E« M. Klokken ombord . F. M. 8T.
3T. 43' E.M. — i Kjöbenh. F.M 4T. 43'
24 T. : 21' 24" = T___________24 T. : 21' 33" = 7 T. 17'
1284 T [.jgf
3T. 43' 7 T. 17/
24) i™ 24)9417
198. 8 392. 4
= 3' 19" 4- nærmest ....== 6' 32z/ —■
9° 39' 5" Declinationen . . . . 9° 39' 5"
Kl. 7 E.M. = 9° 42' 24" S Dedinationen til sögte )
( Tid og Sted ♦ . . )
Dette Resultat er aldeles ligt det forhen fundne. Regningen udfores lette-
ligen, naar Tidens Minutter tagés i Part, ifald stor Nöiagtighed er fornoden,
men i de fleste Tilfælde kan man nöies med at anslaae disse i en enkelt Brök
af Timen, som Sjettedele, Qvarter, Trediedele, Halve o. dsl. Hvad der er sagt
om Declinationen, gjelder ogsaa om Rectascensionen.
105. Maanens Declination og Rectascension findes i Sö-Calenderen anförte
for hver Time til Middeltid.
106. Tabellerne No. 9 og 10, som indeholde Solens Declination og Rect-
ascension, ere beregnede til Middag paa Kjöbenhavns Længde, og kunne lette-
.ligen, ved de hosföiede Rettelser, anvendes til hvilkensomhelst Tid og hvilket-
somhelst Sted man vil, og for et andet Aar end det, hvortil de ere beregnede.
Il ö ide - Rettelse.
107. I §. 81 er omtalt Himmellegemernes Höide som en Bue af en Azi-
muth-Cirkel mellem dette og Horizonten, og den Vinkel, hvis Maal er liig denne
Bue, maa efter §. 54 have sin Top i Jordens Centrum; denne Vinkel kan ikke
umiddelbar findes paa Soen, Naar man tilsöes vil maale et Himmellegemes
Hoide, er man nödt til at maale Vinklen mellem en Linie fra Öiet til Himmel-
legemet, og en anden Linie fra Öiet til Kimmingen (§. 4); denne sidste vil
altsaa netop röre Jordens Overflade.
Oiet er altid noget ophöiet over Jordens Overflade, saasom ved A Fig.
128; staaer derfor Himmellegemet i Directionen AS, vil den maalte Vinkel
'ære '’’8 SAD, og dersom FG forestiller den apparante Horizont (sect af