Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
127 vide Declinationen, saaledes som i det Efterstaaende er skeet, og da findes De- clinationen til denne Tid. 1 det foranstaaende Exempel har man: 15) 49° 2(P Skibet Ost for Kjöbenhavn 3T. 16' for 49° Længde 1' - 20' — 3T. 17' mindre Klokkeslet i Kjöbenhavn 3T. 17' 7T. 0z E« M. Klokken ombord . F. M. 8T. 3T. 43' E.M. — i Kjöbenh. F.M 4T. 43' 24 T. : 21' 24" = T___________24 T. : 21' 33" = 7 T. 17' 1284 T [.jgf 3T. 43' 7 T. 17/ 24) i™ 24)9417 198. 8 392. 4 = 3' 19" 4- nærmest ....== 6' 32z/ —■ 9° 39' 5" Declinationen . . . . 9° 39' 5" Kl. 7 E.M. = 9° 42' 24" S Dedinationen til sögte ) ( Tid og Sted ♦ . . ) Dette Resultat er aldeles ligt det forhen fundne. Regningen udfores lette- ligen, naar Tidens Minutter tagés i Part, ifald stor Nöiagtighed er fornoden, men i de fleste Tilfælde kan man nöies med at anslaae disse i en enkelt Brök af Timen, som Sjettedele, Qvarter, Trediedele, Halve o. dsl. Hvad der er sagt om Declinationen, gjelder ogsaa om Rectascensionen. 105. Maanens Declination og Rectascension findes i Sö-Calenderen anförte for hver Time til Middeltid. 106. Tabellerne No. 9 og 10, som indeholde Solens Declination og Rect- ascension, ere beregnede til Middag paa Kjöbenhavns Længde, og kunne lette- .ligen, ved de hosföiede Rettelser, anvendes til hvilkensomhelst Tid og hvilket- somhelst Sted man vil, og for et andet Aar end det, hvortil de ere beregnede. Il ö ide - Rettelse. 107. I §. 81 er omtalt Himmellegemernes Höide som en Bue af en Azi- muth-Cirkel mellem dette og Horizonten, og den Vinkel, hvis Maal er liig denne Bue, maa efter §. 54 have sin Top i Jordens Centrum; denne Vinkel kan ikke umiddelbar findes paa Soen, Naar man tilsöes vil maale et Himmellegemes Hoide, er man nödt til at maale Vinklen mellem en Linie fra Öiet til Himmel- legemet, og en anden Linie fra Öiet til Kimmingen (§. 4); denne sidste vil altsaa netop röre Jordens Overflade. Oiet er altid noget ophöiet over Jordens Overflade, saasom ved A Fig. 128; staaer derfor Himmellegemet i Directionen AS, vil den maalte Vinkel 'ære '’’8 SAD, og dersom FG forestiller den apparante Horizont (sect af