Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

128 et Öie i dens Plan), og B s tænkes dragen parallel med AS, saa kan hiin Linie antages at gaae til Himmellegemet ligesaavel som AS, fordi AB altid kan ansees for uendelig liden i Forhold til Afstanden fra A til Himmellegemet, og den Vinkel sBG er Himmellegemets Höide over den apparante Horizont. Tænker man sig AK dragen parallel med F G, saa er: Z S A K =* Z s B G = Z S A D Z K A I). men = Z. AHB = Z1KAD. (§. 75 Forb.) altsaa er Z. s B G — Z S A D — Z.AHB. Denne Z AHB kaldes Kimming dating en, og et Himmellegemes Höide over den apparante Horizont er altsaa Hig med Forskjellen mellem dets maalte Höide og Kimmingdalingen. Jo större Öiehöiden er, jo större maa ogsaa Z A HB eller Kimmingdalin- gen blive; dens Störreise, svarende til forskjellige Öiehöider, findes anfört i Tabel 4. (See Anhangets 58, 59, 60).; 108. Det er indlysende, at naar Himmellegemerne ikke ere overordentlig langt borte i Forhold til Störreisen af Jordens Radius, ville de synes at være paa et andet Sted, naar de tænkes seete fra Jordens Centrum, end naar de be- tragtes fra Jordens Overflade; thi dersom Fig. 129 C forestiller Jordens Centrum, B et Sted paa dens Overflade, A et Himmellegeme, ZGFKL en Azimuth- Cirkel, B K og C L de Linier, hvori denne skjæres af den apparante og sande Horizont, saa er det klart, at dersom A sees fra Stedet B, vil det synes at staae i Punkt F i Azimuth-Girklens Omkreds; sees derimod samme Himmel- legeme fra C, vil det synes at staae i G. Himmellegemets Höide er altsaa i forste Tilfælde = Z KBF; i sidste Tilfælde derimod = ZLCG. Den Vin- kel BA C, som dannes af disse to Sigtlinier, kaldes Parallax, og da Z A H K, som udvendig Vinkel til Trianglen BAH, er lüg Z ABH+ZBAH = Z FBK + BAC, ogZGCL = ZÅHK, saaerZGCL = ZFBK+« / BA C, det er: den rette Höide (seet fra Jordens Centrum) er liig med Höiden over den apparante Horizont, tillagt Parallaxen. 109. Parallaxen aftager, efterhaanden som Höiden tiltager; naar Himmel- legemet er i Horizonten, er den störst, og i Zenith vil det ingen Parallax have. Parallaxen i Horizonten kaldes horizontale Parallax. (See Anhang §. 61). 110. Jo nærmere Himmellegemet er Jorden, jo större er Parallaxen; thi dersom det er i M, vil dets Parallax være lüg Z BMC, og denne Vinkel er, som udvendig Vinkel til Trianglen C MA, större end /L B A C (Anhang §. 62). 111. Stjernernes umaalelige Afstand fra Jorden gjör det umuligt for os at opdage nogen Parallax ved dem; thi Linierne BA og C A synes at falde sammen. US. Den horizontale Parallax for Maanen, som af alle Himmellegemerne er