Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

129 Jorden nærmest, kan ikke blive större end 61omtrent, og horizontale Paral- lax for Solen er ikkun 8 å 9". 113. Da Maanens Afstand fra Jorden varierer betydeligen, endog i kort Tid, har man anfört [dens horizontale Parallax i Tabellerne, for hver Dags Middag og Midnat, og man kan da proportionere sig til, hvad den maa være enhver anden Tid. Exempel. Hvad er Maanens horizontale Parallax den 19de Juli 1841 Kl. 4 E. M. paa et Skib, som befinder sig paa 113° Længde Ost for Kjöbenhavn? Tabellerne ere beregnede til Greenwich, derfor bor rettes for Længdefor- skjellen fra dette Sted, og naar man (som i § 104) vil rette for Længde og Tid under Eet, fortfares som folger: 113° O' Skibets Længde Ost for Kjöbenhavn 12° 35* Greenwich — Vest - — (Tab. 31). 15) 125° 35' Skibet Ost for Greenwich 8 T. 22' mindre Klokkeslet i Greenwich (4T.E.M. =)16T. 0' fra Midnat den 18dc Juli er Klokken ombord. 7T. 38' F. M. den 19de Juli 1841 er Klokken i Greenwich det angivne Oieblik. Maanens horizontale Parallax i Greenwich Midnat den 18de Juli 1809 — 61'20". 0 M. D. - 19de — = 61' 13. 8 12 T. ’ : 6". ,2 = 7f T. 7<2 _______'s 12) 47. 5 4" horizontale Parallax M. N. den 18de = 61' 20" ) (fordi Tiden er regnet Ira horizontale Parallax det angivne Öieblik 61. 16" j Midnat). 114. Parallaxen for de Planeter, som ere tjenlige til Observationer tilsöes, findes i de Tabeller, som i Danmark beregnes til Brug ved Længdens Bestem- melse, naar man observerer Distancen mellem Maanen og en Planet. (See Længde §. 271, ligesom ogsaa i Naut. Almanak og Gonnoissance des temps). 115. Den Luftart, som omgiver Jorden og som man kalder Atmosphære, har den Egenskab at bryde eller forandre Retningen af de Lysstraaler, som ud- gaae fra Himmellegemerne og gaae igjennem den. Dersom (Fig. 130) 1 forestiller Jordens Centrum, A det Sted paa dens Overflade, hvor Observator befinder sig, IT Horizonten, BGE Atmosphærens yderste Grændse, Z Zenith, saa vil en Lysstraale, som udgaaer fra Himmelle- gemet S, og moder Atmosphæren i B, da forlade sin retlinede Gang S BF, og bryde sig mere og mere, eftersom den kommer længere ind i disse tættere og tættere Luftlag, indtil den kommer til Observators Öie i A, efter at have be- skrevet den krumme Linie B A gjennem Atmosphæren. Læreboj i Slyrmandsktitislen. ID. 9