Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

130 Tangenten til denne brumme Linie ved Punkt A er AD, og da Objectet maa synes at være i den Retning, hvori dets Lysstraale har virket paa Giet, maa det forekomme os at være i den Tangent, eller i D, uagtet det virkelig befinder sig i S, og det synes altsaa höiere eller længere fra Horizonten end det virkeligt er. Denne Straalernes Brydning kaldes den astronomiske Refraction, og skeer i et verticalt Plan, saaledes at Himmellegemets Azimuth ikke derved forandres. 116. Dersom man ved Hjelp af astronomiske Instrumenter maaler Him- mellegemets Hoide og rétter denne for Kimmingdalingens og Parallaxens Ind- flydelse, og man til samme Oieblik beregner, hvad denne Höide burde være, saa vil det befindes, at den beregnede Höide er mindre end den maalte, og at altsaa Refractionen har havt en saadan Indflydelse paa Himmellegemets Lys- straaler, at dette synes for vort Öie at staae höiere over Horizonten end det virkeligen er. 117. Jo større en Deel af Atmosphæren Lysstraalerne have at gjennem- bryde, jo större maa ogsaa Refractionen blive, fölgelig maa denne være störst, naar Himmellegemet er i Horizonten i T, eftersom Lysstraalen da skal passere den störste mulige Deel G A af Atmosphæren. De Lysstraaler, som falde lodret paa Jordens Overflade, brydes ikke, og derfor er Refractionen Nul, naar Him- mellegemet er i Zenith. 118. Den Egenskab ved Atmosphæren, hvorved Lysstraalerne brydes, er igjen afhængig af dennes mere eller mindre Tæthed. I de höiere Regioner, hvor Atmosphæren er tyndere, det er: hvor i det samme Rum indeholdes en mindre Luftmasse, end ved Jordens Overflade, blive ogsaa Lysstraalerne mindre brudte end her, hvor desforuden de Dunster, som opstige fra Jorden og som tæt ved den ere i störst Mængde, bidrage til at bevirke Forandringer i Refractionen, som det ikke altid er muligt at beregne. Om Vinteren, da Luften er tættere end om Sommeren, er Refractionen, under iövrigt lige Omstændigheder, ogsaa större. 119. Ved Observationer paa Söen behöver man ikke at tage i Betragtning den Indflydelse, som Luftens Temperatur (Varmegrad) har paa Refractionen; men ved de Observationer, som med mere Nöiagtighed kunne anstilles paa Land, er dette nödvendigt; imidlertid bör man saa meget muligt undgaae at benytte sig af meget lave Höider, for at Refractionens Foranderlighed ved Horizonten ikke skal have en for stor Indflydelse paa Observationens Resultat. 120. Middel-Refractionen, som er beregnet til 28 Tommer Barometer- Höide, og 10° Varme, efter det 100 grådige Thermometer, findes anfört i Tabel 7; denne vil ved en Forandring af 15 Linier i Barometer-Höiden, og 10° paa Reaumurs Thermometer omtrent forandre sig en 22de Deel af sin Störreise. Naar Himmellegemet er i Horizonten, er Refractionen i Almindelighed 32