Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

131 til 33 Minutter, fölgelig vil et Himmellegeme sees i Horizonten, naar det endnu staaer 32 til 33 Minutter under den. 121. Ved Himmellegemernes Diameter forstaaes ikke dennes absolute Stör- reise, men den Vinkel, hvorunder den sees; denne Vinkel aftager, eftersom Himmellegemets Afstand fra Jorden tiltager. Naar i Fig. 131 A B er Himmellegemets virkelige Diameter, AC og AD dets forskjellige Afstande fra Jorden, saa ere Vinklerne B C A, B D A dets syn- lige eller apparante Diameter, seet i disse forskjellige Afstande, og da Z B C A = Z BDA + Z CAD, er Z BDA mindre end Z BCA. (See An- hang 63). 122. Jo höiere et Himmellegeme er over Horizonten, jo mindre er dets Af- stand fra Observator, og jo större dets Diameter; thi da 1) og A (Fig. 129) ere ligelangt fra Jordens Centrum C, vil I A C A D, G A være = C D ogZCAD = ZCDA men i A A BAD og CAD er Z BAD större end Z CAD — C I) A og Z BDA mindre end Z CDA altsaa Z B A D större end / B D A fölgelig B D större end B A (Fig. §. 102). Som Folge heraf maa Himmellegemet synes större, altsaa Diametren större, naar det er i A, end naar det er i D. At Sol og Maane synes större, naar de staae i Horizonten, end naar de komme höiere paa Himmelkuglen, er blot en Folge af Refractionen. (See Anhang §. 64). 123. Har man maalt Vinklen mellem et Himmellegemes Underrand eller Overrand og Kimmingen, og önsker at vide Vinklen mellem dets Centrum og Kimmingen, maa i förste Tilfælde den halve Diameter tillægges, i sidste Til- fælde derimod fradrages. I Tab. 6 findes Solens halve Diameter anfört saaledes, som den paa det Nærmeste er paa de forskjellige Aarstider, og til al den Nøjagtighed, som ved Observationer tilsöes er nødvendig; men den kan findes endnu nöiagtigere i de för omtalte Sö-Calendere. Dens Forandringer, med Hensyn paa Höiden, komme ikke i Betragtning, da Afstanden fra Solen til Observator er saa betydelig i For- hold til Jordens Radius, at den kan ansees at være ligestor, hvad enten Solen er i Zenith eller i Horizonten. Maanens halve Diameter, hvis Forandringer ere betydeligere, findes anfört i forbemeldte Sö-Calendere for hver Dags Middag og Midnat; den horizontale halve Diameter findes paa samme Maade som den horizontale Parallax (§. 113), og Höidens Indflydelse paa den söges i Tabel 12. Exempel. Hvad er Maanens halve Diameter, svarende til Höiden 33° 16' 9*