Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
132 1841 den 4de Juni Kl. 3 F. M. paa et Sted, som ligger paa 80° Længde Vest for Kjöbenhavn? 80° O' Skibets Længde Vest for Kjöbenhavn. 12° 35' Greenwich — — — (Tab. 31) 15) 67° 25' Skibets Længde Vest for Greenwich. 4 T. 30' større Klokkeslet i Greenwich. 3 T. 0' Klokken ombord F. M. den 4de Juni. 7 T. 30' Klokken i Greenwich det angivne Öieblik. Maanens halve Diameter i Greenwich. M. N. den 3die Juni 1831 = 14' 54". 8 M. D. - 4de — = 14'52". 1 1 2T : 2". 7 = 4| T. 41 _________*'2 12) 12". 1 nærmest 1". Maanens halve Diameter M. D. 14' 52". 1, da Tiden er regnet fra Middag. Horizontale halve Diamer det angivne Öieblik .... 14' 53". 1 Forögelse for Höiden . ♦ + 9" (Tab. 12). Maanens forlangte halve Diamet. 15' 2". 1. Instru m enter. 124. Efter saaledcs at have angivet de forskjellige Dele af Astronomien, der ved Observationer tilsöes nærmest komme i Betragtning, er det her passende at omtale de Instrumenter, hvoraf Somanden betjener sig, for at opnaae sil Öie- med. Disse ere: a. Octanten. b. Sextanten. c. Reflexions-Cirklen eller Cirklen. d. Azimuth-Compasset. (See §. 203). e. Den kunstige Horizont (artificielle). (See §. 238). De ældre Instrumenter, som Solringen, Gradestokken, Davids-Qvadranten og flere ere vel ikke uden Interesse; men da de, formedelst deres Ufuldkommen- hed, ere ganske ude af Brug, forbigaaes de her. 125. Constructionen af de forskjellige, med Speile forsynede Instrumenter, saasom Octanten, Sextanten, Cirklen, er grundet paa folgende Natur-Lov: Naar en Lysstraale moder et Plan-Speil, vil den Vinkel, under hvilken Lysstraalen reflecteres ud af Speilet, være liig med den Vinkel, under hvilken den er kom- men ind i Speilet. Dersom AB (Fig. 132) forestiller et Speil, S C en Lysstraale fra et Him- mellegeme eller andet Object, vil denne reflecteres ud af Speilet igjen efter Li-