Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

133 nien C D, saaledes at Z SCA — BCD; den forste kaldes Indfaldsvinklen, den anden Udfaldsvinklen. Dersom Indfaldsvinklen tiltager f. Ex. 4°, maa Udfalds- vinklen ogsaa forøges 4°, og Vinklen mellem Lysstraalerne S C og CD, det er: Z S C D maa da formindskes 8°, som er Summen af de andre Vinklers Foran- dring. Denne Lov kan forklares geometrisk, naar man antager som Grundsæt- ning, at Naturen altid virker gjennem de korteste Veie; og den er ved utallige Forsög uimodsigelig beviist. 126. Octanten (Fig. 132) hvis Opfindelse tilskrives Englænderen John Hadley Esqr. i Aaret 1731, uagtet en vis Godfrey i Philadelphia i sin Tid gjorde ham denne Ære stridig, bestaaer af: BC Buen, ogsaa kaldet Limbus. A D Alidaden, med E F Nonius eller Verniers-Skalen. a b Alidad-Speilet. K For-Horizont-Speilet. L Bag-Horizont-Speilet. N de farvede Glas. O og P Sigter. Octanlen forfærdiges i Almindelighed af Ibenholt eller andet haardt Træ; Buen er solid befæstet til de tvende Sidestykker eller Radier AB, AC, hvilke alle igjen forbindes med hinanden ved Tværstykker, for at forhindre dem at kaste sig. 1S T. Buen er netop J af en Cirkels Omkreds eller 45°, deraf kommer Navnet Octant; den inddeles i 90 lige Bele, hvilke betegnes med 0, 10, 20 etc. fra Höire til Venstre; i det Folgende skal blive viist, at disse Dele forestille hele Grader, uagtet de efter deres Störreise egentligen kun ere halve Grader. Hver af de her anførte Dele er igjen deelt i 3 lige Dele, saaledes, at om de forste forestille Grader, ville de sidste forestille | Grader eller 20 Minutter. 128. Alidaden er et fladt Stykke Metal, befæstet saaledes, at det kan be- væges om Instrumentets Centrum A. I den nederste Ende af Alidaden er an- bragt en rectaugulair Aabning, hvorigjennem man kan see Buens Dele. Paa In- strumentets underste Side findes en Skrue, som saaledes staaer i Forbindelse med Alidaden, at denne derved kan fastskrues til Buen, hvor man vil. Paa Alidadens yderste Ende er anbragt en Skrue T, hvilken tjener til at bevæge Alidaden finere, end man almindeligviis kan gjöre det med Haanden alene; dog maa den först befæstes med ovennævnte Alidad-Skrue. 129. Nonius^ eller, efter dens Opfinder, Verniers-Skale findes ved den rect- angulaire Aabning; den indeholder stundom 7° eller 21 af Buens Dele; disse inddeles i 20 lige Dele, altsaa bliver hver Deel paa Nonius eller I Minut större end hver Deel paa Buen.