Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
nien C D, saaledes at Z SCA — BCD; den forste kaldes Indfaldsvinklen, den
anden Udfaldsvinklen. Dersom Indfaldsvinklen tiltager f. Ex. 4°, maa Udfalds-
vinklen ogsaa forøges 4°, og Vinklen mellem Lysstraalerne S C og CD, det er:
Z S C D maa da formindskes 8°, som er Summen af de andre Vinklers Foran-
dring. Denne Lov kan forklares geometrisk, naar man antager som Grundsæt-
ning, at Naturen altid virker gjennem de korteste Veie; og den er ved utallige
Forsög uimodsigelig beviist.
126. Octanten (Fig. 132) hvis Opfindelse tilskrives Englænderen John Hadley
Esqr. i Aaret 1731, uagtet en vis Godfrey i Philadelphia i sin Tid gjorde ham
denne Ære stridig, bestaaer af:
BC Buen, ogsaa kaldet Limbus.
A D Alidaden, med
E F Nonius eller Verniers-Skalen.
a b Alidad-Speilet.
K For-Horizont-Speilet.
L Bag-Horizont-Speilet.
N de farvede Glas.
O og P Sigter.
Octanlen forfærdiges i Almindelighed af Ibenholt eller andet haardt Træ;
Buen er solid befæstet til de tvende Sidestykker eller Radier AB, AC, hvilke
alle igjen forbindes med hinanden ved Tværstykker, for at forhindre dem at
kaste sig.
1S T. Buen er netop J af en Cirkels Omkreds eller 45°, deraf kommer Navnet
Octant; den inddeles i 90 lige Bele, hvilke betegnes med 0, 10, 20 etc. fra
Höire til Venstre; i det Folgende skal blive viist, at disse Dele forestille hele
Grader, uagtet de efter deres Störreise egentligen kun ere halve Grader. Hver
af de her anførte Dele er igjen deelt i 3 lige Dele, saaledes, at om de forste
forestille Grader, ville de sidste forestille | Grader eller 20 Minutter.
128. Alidaden er et fladt Stykke Metal, befæstet saaledes, at det kan be-
væges om Instrumentets Centrum A. I den nederste Ende af Alidaden er an-
bragt en rectaugulair Aabning, hvorigjennem man kan see Buens Dele. Paa In-
strumentets underste Side findes en Skrue, som saaledes staaer i Forbindelse
med Alidaden, at denne derved kan fastskrues til Buen, hvor man vil.
Paa Alidadens yderste Ende er anbragt en Skrue T, hvilken tjener til at
bevæge Alidaden finere, end man almindeligviis kan gjöre det med Haanden
alene; dog maa den först befæstes med ovennævnte Alidad-Skrue.
129. Nonius^ eller, efter dens Opfinder, Verniers-Skale findes ved den rect-
angulaire Aabning; den indeholder stundom 7° eller 21 af Buens Dele; disse
inddeles i 20 lige Dele, altsaa bliver hver Deel paa Nonius eller I Minut
större end hver Deel paa Buen.