Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

135 132. Men det ansees beqvemmere at begynde med Nul ira höire Side paa Nonius, end fra venstre Side, og önsker man da en saaledes fortløbende Indde- ling, maa Nonius kun indeholde 19 af Buens Dele, hvilke inddeles i 20 lige Dele, saaledes som paa Skalen C (Fig. 133) er viist. Hver Deel paa Nonius bliver da mindre end Delene paa Buen; naar altsaa Mærket for Nulpunktet paa Nonius staaer i lige Linie med et af Buens Mærker, vil det förste Mærke paa Nonius til Venstre staae eller l Minut til Höire af det förste Mærke paa Buen; flyttes derfor Nulpunktet frem eller til Venstre, vil det förste Mærke paa Nonius komme i Linie med det förste Mærke paa Buen, og angive, at Nulpunktet er flyttet l Minut; flyttes Nulpunktet frem, kommer det andet Mærke paa Nonius i Linie med det andet Mærke paa Buen, og angiver, at Nulpunktet er flyttet 2 Minutter, og saa fremdeles. 133. Man kan ogsaa ved denne Inddelingsmaade sætte Nulpunktet paa Midten af Nonius, saaledes som ved Skalen D Fig. 133 er viist, men da falder 123 45 etc. til Venstre, 191817 etc. til Höire af dette Punkt, og 10 ved begge Skalens Endepunkter, thi da Delene paa Nonius ere mindre end Delene paa Buen, staaer, ifølge forrige , Mærket for 1 Minut til Venstre af Nulpunkt paa Nonius, og fölgelig falde 2, 3 etc. ligeledes paa denne Side, hvorimod Mær- kerne mellem 10 og 20 maae falde paa den anden eller höire Side af Nulpunk- tet, og i samme Orden, som de §. 130 anförte. 134. Staaer Nulpunktet paa Nonius mellem 34° 0' og 34° 20' paa Buen, saa undersöger man, hvilket af Mærkerne paa Nonius der befinder sig i lige Linie med eet af Buens Mærker, ligegyldigt hvilket; er dette f. Ex. Mærket for 14 Minutter paa Nonius, saa maa Nulpunktet paa Nonius staae 14 Minutter fra det nærmeste Mærke til Höire paa Buen, eller paa 34° 14'. Dersom Nulpunk- tet paa Nonius befandtes at staae mellem Mærkerne paa Buen, som angive 34° 20z og 34° 40', maatte det fundne Antal Minutter adderes til 34° 20', og vilde altsaa i dette Tilfælde angive 34° 34z. 135. Alidad-Speilet a b er et Planspeil, indfattet i en Metalramme, og stillet saaledes, at det >er perpendiculairt paa Instrumentets Plan, og Bagsiden lige over Buens Centrum. Rammen er ved Skruer befæstet til Alidaden paa saadan Maade, at Speilet kan fastskrues i den og gives den perpendiculaire Stilling; det folger altsaa Alidadens Bevægelser. 136. For Horizont-Speilet K er anbragt paa Octantens ene Sidestykke A B; (let staaer perpendiculairt paa Instrumentets Plan, og bor være parallelt med Alidad-Speilet, naar Mærket for Nul paa Nonius er i lige Linie med Mærket for Nul paa Buen. Dette Speil optager det Billede, som reflecteres fra Alidad-Spei- let, og reßecterer det igjen til Sigtet O; det maa derfor stilles saaledes, med Hensyn paa O, at Z. O K c = Z. A K d, det er: at en Linie gjennem Midten af begge Speilene A og K gjör en Vinkel med Speilet K, som er lüg den Vin- kel, der ved samme Speil dannes af en Linie fra K til O. (Instrumentets per-