Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

136 spectiviske Afbildning foraarsager, at Vinklerne ikke vise sig ganske som her anfört). Ikkun den nederste Halvdeel af dette Speil er folieret, den överste er gjennemsigtig; det er indfattet i en Metalramme og forsynet med Skruer, saavel til dets Befæstigelse, som til dets Stilling. Bag-Hoiizont-Speilet G er, ligesom de tvende foromtalte, stillet per- pendiculairt paa Instrumentets Plan og tillige perpendiculairt paa Alidadens Stil- ling, naar Mærkerne for Nul paa Nonius og Bue ere i lige Linie mod hinan- den , dette Speil ei heelt folieret, undtagen en smal Stribe, parallel med Instru- mentets Plan over Speilets Midte; det er forsynet med Befæstigelses- og Stille- Skruer, ligesom For-Horizont-Speilet. 135. Ved N findes 3 eller 4 farvede Glas, hvilke bruges til at sætte imellem Alidad og Hoiizont-Speilet, naar man foretager Observationer med Solen, for at betage Solbilledet'noget af sin Giands, der ellers vilde skade Öiet; disse Glas kunne flyttes fra N til T, naar man vil bruge Bag-Horizont-Speilet. 139. Ved O er et Sigte, dannet som M, eller ogsaa en liden Kikkert, for derigjennem at see det i K reflecterede Billede. (See §. 133). Ved P er anbragt et lignende Sigte for Bag-Horizont-Speilet, saaledes at Linierne AG og P G gjöre lige Vinkler med Speilet G. 140. Buens Inddeling i 90°, uagtet den kun indeholder 45°, grunder sig paa Folgende. Antag, at AB, KL (Big. 134) ere to parallele Speile, og at S er et lysende Punkt, saa vil en Straale, som falder fra dette paa Speilet AB i C, refiecleres fra dette Speil efter Linien CD, og denne reflecterede Straale vil igjen udgaae lia Speilet KL i Directionen DE; da nu Speilene ere parallele, maae alle Ind- falds- og Udfalds-Vinkler være lige, det er: Z SCA = Z BCD = / C DK Z. LDE; følgelig er Z SGD — CDE, og S C parallel med DE; heraf folger, at dersom Öiet stilles et Sted i Directionen DE, vil dette see Objectet S, som er reflecleret fra begge Speilene, i Directionen DI, saaledes, at det re- flecterede Billede sees i I, medens det virkelige Object sees i S, saalangt fra hinanden, som Distancen IS er stor. Men dersom Afstanden fra Objectet S til Speilet er meget stor i Forhold til Afstand mellem Linierne El og C S, eller mellem Speilene, vil denne sidste blive umærkelig for Öiet, og begge Objecter, det reflecterede og det virkelige, ville synes at falde sammen, eller ikkun at udgjöre eet. Dersom det lysende Legeme, som reflecterer sig, er Solen, seet i Horizon- ten, naar den staaer op, og man betragter den gjennem Kikkerten eller Sigtet paa en Octant, Sextant eller deslige, hvis Speile staae parallele, saaledes som i Fig. 134 er viist, vil det reflecterede Billede fuldkommen skjule det virkelige, eftersom Afstanden mellem Speilene er at ansee for Nul, eller aldeles forsvin- dende, i Forhold til Afstanden mellem Solen og Speilene. Men eftersom Solen reiser sig over Horizonten, vil dens Indfaldsvinkel i Alidad-Speilet A B formind-