Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

137 skes; stiger den til Exempel 10° over Horizonten til s, medens Speilene for- blive parallele, og Instrumentet holdes i vertical Stilling, saa vil Lysstraalen s G gjöre en Vinkel s C A, med Speilet AB, som er 10° mindre end den forrige Kinkel SCA, og da Udfalds-Vinklen BCF ligeledes er 10° mindre end BCD, vil Solbilledet ikke vise sig i det lille Speil KL, forudsat at Instrumentet hol- der aldeles i samme Stilling som for, saaledes at man gjennem det lille Speil seer Horizonten. Men dersom man foröger Indfalds-Vinklen i Speilet A B, ved at dreie dette 5°, saaledes at det erholder Stillingen ab, hvorved Vinklen sCa bliver 5° större end Z s C A, saa vil Z bCD blive liig sCa; thi: sCA er 10° mindre end ScA, og Z. ACa er 5°, hvormed Indfalds-Vink- len foröges, fölgelig er Z s C a 5° mindre end Z SCA: men Z B C b er lige- ledes 5°, fölgelig er Z bCD — 5° mindre end Z BCD, og derfor Z bCD = Z sCa, og Solbilledet vil efter denne Forandring af 5° i Speilets Stilling atter vise sig ved D i det lille eller Horizont-Speilet, som om det stod ved Horizonten uforandret; følgelig har en Forandring af 5° i Speilets Stilling til- kendegivet en Forandring af 10° i Objeclernes Stand imod hinanden. Hvad her er sagt om en Vinkel af 10°, gjelder naturligviis om enhver anden Vinkel, og det er altsaa indlysende, at Alidaden ikkun skal flyttes det halve Antal Grader, den maalte Vinkel er stor, eller med andre Ord: at hver |° paa Buen svarer mod hver hed Grad i Vinklen; fölgelig maa hver |° paa Buen betegnes som hele Grader. 141. Alle do (§. 126) ved Octanten anförte Dele findes ogsaa paa Sextan- ten, og med de samme Benævnelser, undtagen Bag-Horizont-Glasset G med dets Sigte P, hvilke ikke anbringes paa Sexlanterne, hvorimod der altid findes far- vede Glas bag Horizontspeilet, ligesom de, der staae mellem begge Speilene ved N, og ved Sigtet O er altid anbragt en Kikkert. Sextanten forfærdiges almindeligviis af Metal, der ikke er saameget udsat for at forandre sin Störreise og Dannelse ved Veirets og Luftens Paavirkning, som Træ. * Buen er £ Cirkel, inddeelt i 120 lige Dele, betegnede paa samme Maade og efter samme Princip, som Octantens; Inddelingen er som oftest paa Sölv eller Platina, hvilket tillader finere Mærker, som sees tydeligere, end paa Mes- sing eller andet guult Metal. Hver Deel, som angiver Grader, er inddeelt i 6 eller 8 lige Dele, hvilke saaledes angive J eller i Grad, og Nonius er indrettet derefter. Saaledes, naar hver Deel er inddeelt i 6 Dele, tages 19 af Buens Dele, hvilke deles i 20 lige Dele, eller 39 Dele, som deles i 40 lige Dele, og angive halve Minutter, eller endog 19 Dele, som deles i 40 lige Dele og angiv^ | Mi- nutter. Den samme Fremgangsmaadc fölges, naar Buens Dele ere deelle i 8 Dele eller i ethvert hvilketsomhelst andet Maal. lövrigt cre deres Constructio-