Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
ner saa lignende, at her ingen videre Forklaring om den er fornoden. For ty-
deligen at see Inddelingen, er et Forstørrelsesglas nødvendigt.
142. Observationernes Nöiagtighed afhænger ikke alene af den Observeren-
des större eller mindre Dygtighed og Övelse, men ogsaa tillige af Instrumentet;
dette kan være behandlet med utilbørlig Nöiagtighed af Fabrikanten, og maa
derfor nöie undersøges, för det kjöbes; det kan ogsaa, uagtet det er oprindeligt
vel construeret, ved forskjellige Aarsager have lidt nogen Forandring, og bor
desaarsag undersøges jevnligen, og saavidt muligt rettes, for man foretager nogen
Observation.
De Feil, som kunne hidröre fra Fabrikanten, findes fornemmeligen i Indde-
lingen saavel af Buen, som Nonius, ved Kikkerten, Speilene og de farvede Glas.
14:3. Den nemmeste Maade, hvorpaa Buens Inddeling kan undersøges, er at
stille det ene Endepunkt af Nonius paa Nulpunktet af Buen, og see, om det
sidste Mærke paa hiin svarer nöiagtig med et Mærke paa denne; man flytter
dernæst samme Punkt paa ISonius til Buens forste Deel, og efterseer atter, om
det sidste Mærke paa hiin svarer mod et Mærke paa denne, og saaledes fort-
fares, indtil man har gjennemgaaet hele Buen; findes nogen Uoverensstemmelse,
maa Inddelingen være feilagtig.
Inddelingen af Nonius kan temmelig nær undersoges ved Öiemaal, naar
man, ved at stille dens Nulpunkt ved en af Buens Dele, med et godt Forstør-
relsesglas seer, om intet andet Mærke undtagen det sidste svarer med noget af
Buens, dernæst Dytte Nonius, til dens forste Inddeling kommer ved et Mærke
paa Buen, og atter see, orn intet andet Mærke svarer med noget af Buens, og
saaledes fortfarer man med hver Inddeling af Nonius især. Men da Störreisen
af Nonius beroer paa Buens Nöiagtighed, og denne kan være, i sin hele Længde,
lidet större eller mindre end den burde være, og dog have Inddelingerne ind-
byrdes ligestore, saa maa man, for at forvisse sig om, at Buens Længde er nöi-
agtig, saavel med dette, som med et andet erkjendt godt Instrument maale nogle
Vinkler, saa store som muligt, mellem langt bortliggende faste Objecter, der
have tydelige Kanter; hvis disse Vinkler ere af ulige Störreise, er Buens Længde
feilagtig.
Objecterne, hvorimellem man maaler, bor være langt borte, for at ikke en
liden Forskjei i Öiets Plads skal have Indflydelse paa Vinklens Störreise; Kan-
terne bor være tydelige, ellers kan Vinklen ikke maales med Nöiagtighed.
Da Lysstraaler, som falde paa et Glas-Speil, ikke reflecteres fra For-
siden, men fra Bagsiden, er det vigtigt, at disse tvende Flader ere parallele;
thi er dette ikke Tilfældet, kan Straalebrydningen i Glasset blive anderledes for
den reflecterede Straale, end for den indfaldende, hvilket vil give Feil i de
maalte Vinkler.
Den nemmeste Maade at eftersee, om denne Parallelelisme finder Sted, er
ved at lade Billedet af et Object falde temmelig skjöns ind i Speilet, og med