Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
145 venstre Side skulle reflectere sig i det store Speil; det har omtrent samme Dan- nelse og Stille-Indretning, som Horizont-Speilet paa Sextanten. Kikkerten GH er anbragt paa den Alidad, som bærer det lille Speil (og som kaldes Kikkert-Alidaden), saaledes at dens Axe altid beholder den samme Stilling mod dette Speil. Ved Hjelp af de to Skruer I og K kan den nærmes til eller fjernes fra Instrumentets Plan, og en liden Skale, anbragt paa hver af de Opstandere, hvormed den staaer i Forbindelse, tjener til at stille den parallel med dette Plan. De i Kikkerten anbragte to parallele Traade, hvis indbyrdes Afstand omtrent er liig med tre Gange Solens Diameter, bör stilles parallele med Instrumentets Plan, naar nogen Observation foretages, og for at kunne stille dem saaledes, har man sat Mærker, saavel paa Kikkerten som paa Udtrækket, hvilke bor være i Flugt med hinanden, naar Traadene ere stillede, som de bor være. Begge Alidaderne EF og G B kunne bevæges uafhængig af hinanden om Instrumentets Centrum, og ere begge forsynede med en Befæstnings-Skrue, en Fiinskrue og Nonius. De farvede Glas staae ikke fast paa Instrumentet, saaledes som paa Sex- tanten: der gives to. Slags af disse, de smaa (Fig. 143) anbringes enten ved C eller D; paa dette sidste Sted bruges de kun ved særdeles Observationer, eller naar man vil undersøge Instrumentets Feil. De större Glas (Fig. 145) stilles foran det store Speil, ved Hjelp af Kaps- lerne q, q: begge befæstes paa deres Plads ved Skruer. De större Glas maae være lysere i deres Farver end de mindre, fordi de reflecterede Straaler skulle gaae to Gange igjennem dem, inden de naae Oiet; de gjöre en Vinkel af omtrent 85° med Instrumentets Plan, for at forhindre det Billede, som reflecteres fra deres Forside, fra at komme ind i Kikkerten paa samme Tid, som det farvede Billede sees igjennem den. Man seer letteligen, at det farvede Glas, som stilles ved C, under visse Omstændigheder kan skjule-den Gjenstand, der skal reflectere sig i Speilet A; thi dersom man fra Middelpunktet A drager Linierne AM, AN til Siderne S S af Rammen paa et af de farvede Glas, vil det sees, at naar Objectet er et Sted i den Vinkel MAN, ville dets Straaler mode enten Rammen eller Glasset selv, förend det kommer til Speilet A, hvilket vil gjöre Observationen ufuldkommen eller endog ganske umulig. Denne Vinkel er omtrent 29°; og drager man Linien A L parallel med Kikkertens Axe, findes Vinklen LAN at være omtrent 5°; heraf folger, at naar det Object M, som skal reflecteres, staaer paa venstre Side, og Vinklen er imellem 5° og 34°, kan man ikke benytte sig af Glassene. (Fig. 143). Dette er derimod ikke Tilfælde med de andre (Fig. 145), hvilke aldrig hindre Observationen, da de sættes tæt til Speilet A, og kunne derior benyttes i alle de Tilfælde, hvor mörke Glas ere nødvendige; men paa den anden Side kunne Manglerne ved disse Glas foraarsage store Feil ved Observationerne. ,Læreboj i Styrmandskuhslen. 1 D. 10