Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
146 1. Fordi Lysstraalerne passere Glasset to Gange, istedetfor at de kun gaae een Gang igjennem de andre Glas ved C. 2. Fordi Straalerne stundom falde ind i dette Spoil under en meget liden Vinkel, da -den derimod altid er omtrent 90° >paa Glasset ved C. Man bör altsaa ikke benytte sig af Glassene Fig. 145, undtagen naar det er umuligt at betjene sig af de andre; det er: naar Vinklen er mellem 5° og 34°. Det Fig. 144 afbildede Stykke er af Metal med en trekantetAabning abc, og kaldes Sigte (ventelle); det nedsættes ved D, naar man maaler Vinkler mellem Objecter paa Land; ved at hæve eller synke-det, foruges eller formind- skes Klarheden af det retseete Object. 156. Dette Instrument maa, ligesom Octant og Sextant, undersøges, for at man kan være overtydet om dets Brugbarhed. Inddelingen undersøges ved Nonius, saaledes som i §. 143 er anfört; den kan hverken være for stor eller for liden, da ßuen er en heel Cirkel. 1ST. Det lille Spoil maa være saaledes stillet mod Kikkertens Axe, at ingen af de Lysstraaler, som reflecteres fra det store Speil til dette, og derfra til Kikkerten, kunne komme til det lille Speil, uden at gaae igjennem det farvede Glas, anbragt ved C; for at undersøge, om dette finder Sted, sættes det i Fig. 144 viste Sigte paa sin Plads i D, og synkes heelt ned, for aldeles at hindre Lyset i at vise sig gjennem den överste Deel af dette lille Speil j man bevæger da Speil-Alidaden, og undersöger, ved at see gjennem Kikkerten, om der i den viser sig noget ufarvet Billede, reflecteret fra det store Speil; dersom alle de Objecter, som vise sig, ere farvede, har Speilet sin rette Stilling, men dersom nogle ikke ere farvede, maa man aabne Skruen, som forbinder Speilet til Ali- daden, og dreie det paa sin Fod, indtil disse Objecter forsvinde, hvorefter det paa ny fastskrues. 158. Man kan undersøge, om det store Speil staaer perpendiculairt paa In- strumentets Plan, ved aldeles, som i Slutningen af §. 147 er forklaret, at stille Speil-Alidaden et Sted paa Buen, holde Öiet skjöns for det store Speil, og see, om den rellecterede Bue er i lige Höide med den retseete; naar dette er Til- fældet, staaer Speilet perpendiculairt paa Instrumentets Plan, men i modsat Fald maa det rettes. Dersom man har Grund til at formode, at Buen ikke er plan, maa denne Undersøgelse foretages paa flere Steder af den. En anden Maade er: at stille Speil-Alidaden paa 0° og to Metal-Vinkler (lüg dem, som i §. 147 ere nævnede) en paa hver Side af Speilets Directions- Linie, saaledes at den ene staaer omtrent paa 190° fra Nulpunktet til Höire loran Speilet, den anden omtrent 120° til Venstre fra Nulpunktet, eller bag Speilet j naar da Öiet holdes i det Forlængede af Chorden gjennem begge Vink- lerne, vil man see Billedet af den forreste Vinkel i Speilet, den anden tæt