Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
1. Fordi Lysstraalerne passere Glasset to Gange, istedetfor at de kun gaae
een Gang igjennem de andre Glas ved C.
2. Fordi Straalerne stundom falde ind i dette Spoil under en meget liden
Vinkel, da -den derimod altid er omtrent 90° >paa Glasset ved C.
Man bör altsaa ikke benytte sig af Glassene Fig. 145, undtagen naar det
er umuligt at betjene sig af de andre; det er: naar Vinklen er mellem 5°
og 34°.
Det Fig. 144 afbildede Stykke er af Metal med en trekantetAabning abc,
og kaldes Sigte (ventelle); det nedsættes ved D, naar man maaler Vinkler
mellem Objecter paa Land; ved at hæve eller synke-det, foruges eller formind-
skes Klarheden af det retseete Object.
156. Dette Instrument maa, ligesom Octant og Sextant, undersøges, for at
man kan være overtydet om dets Brugbarhed.
Inddelingen undersøges ved Nonius, saaledes som i §. 143 er anfört; den
kan hverken være for stor eller for liden, da ßuen er en heel Cirkel.
1ST. Det lille Spoil maa være saaledes stillet mod Kikkertens Axe, at ingen
af de Lysstraaler, som reflecteres fra det store Speil til dette, og derfra til
Kikkerten, kunne komme til det lille Speil, uden at gaae igjennem det farvede
Glas, anbragt ved C; for at undersøge, om dette finder Sted, sættes det i Fig.
144 viste Sigte paa sin Plads i D, og synkes heelt ned, for aldeles at hindre
Lyset i at vise sig gjennem den överste Deel af dette lille Speil j man bevæger
da Speil-Alidaden, og undersöger, ved at see gjennem Kikkerten, om der i den
viser sig noget ufarvet Billede, reflecteret fra det store Speil; dersom alle de
Objecter, som vise sig, ere farvede, har Speilet sin rette Stilling, men dersom
nogle ikke ere farvede, maa man aabne Skruen, som forbinder Speilet til Ali-
daden, og dreie det paa sin Fod, indtil disse Objecter forsvinde, hvorefter det
paa ny fastskrues.
158. Man kan undersøge, om det store Speil staaer perpendiculairt paa In-
strumentets Plan, ved aldeles, som i Slutningen af §. 147 er forklaret, at stille
Speil-Alidaden et Sted paa Buen, holde Öiet skjöns for det store Speil, og see,
om den rellecterede Bue er i lige Höide med den retseete; naar dette er Til-
fældet, staaer Speilet perpendiculairt paa Instrumentets Plan, men i modsat Fald
maa det rettes.
Dersom man har Grund til at formode, at Buen ikke er plan, maa denne
Undersøgelse foretages paa flere Steder af den.
En anden Maade er: at stille Speil-Alidaden paa 0° og to Metal-Vinkler
(lüg dem, som i §. 147 ere nævnede) en paa hver Side af Speilets Directions-
Linie, saaledes at den ene staaer omtrent paa 190° fra Nulpunktet til Höire
loran Speilet, den anden omtrent 120° til Venstre fra Nulpunktet, eller bag
Speilet j naar da Öiet holdes i det Forlængede af Chorden gjennem begge Vink-
lerne, vil man see Billedet af den forreste Vinkel i Speilet, den anden tæt