Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

147 udenfor Speilet til Venstre, og ligesom i Berörelse med hinanden; dersom da disse Vinkler vise sig lige höie, eller at deres Oversider danne een ret Linie, staaer Speilet perpendiculairt paa Instrumentets Plan; men viser den ene sig höiere end den anden, maa det rettes med Skruerne, indtil Uligheden i Höiden er hævet. Den samme Operation kan foretages i den höire Side af Speilet, naar Vinklerne stilles noget længere fra Nulpunktet, f. Ex. den ene paa 235°, den anden paa 195° derfra. For at overtyde sig om, at Buen overalt er plan, flytter man Speil-Alidaden efterhaaden 20 å 30°, samt Vinklerne ligesaa meget, og gjentager Operationen for hvert af disse forskjellige Steder. 159. Det lille Speil undersøges aldeles som Sextantens Horizontspeil. (§. 148). 160. Ligesom ved Sextanten, maa Kikkertens Axe være parallel med Instru- mentets Plan; den undersoges og stilles saaledes, som i g. 145 er forklaret. 161. Ved ethvert, med Glas-Speile forsynet Reflexions-Instrument, er det vigtigt, al Speilenes Flader ere parallele (§. 144); dette undersoges paa fol- gende Maade: Man overtyder sig forst om, at Speilene staae perpendiculaire paa, og Kikkerten parallel med Instrumentets Plan, vælger da to langt bortlig- gende Objector, hvorimellem Vinklen bliver omtrent 120°; denne Vinkel maales gjentagne Gange (§. 167), i det man passer, at Objecterne komme i Berörelse midt i Kikkerten. Man udtager derpaa det store Speil af sin Ramme og vender det, saaledes at den Deel, der forhen var overst, nu bliver nederst, og at altsaa den Deel, som för var nærmest Kikkerten, du bliver længst fra den. Efter der- næst igjen at have stillet Speilet perpendiculairt (§. 158), maales igjen ligesaa- mange krydsende Vinkler mellem de för omtalte Objecter, som de förste; findes da, ved denne Operation, samme Resultat, som ved den foregaaende, maae Side- fladerne være parallele; men dersom Resultaterne ere forskjellige, maa Glasset være prismatisk, og Halvdelen af den fundne Forskjel er den Feil, som svarer til den maalte Vinkel. (120°). Har man f. Ex. foretaget 10 Observationer i hver Operation og fundet: Resultatet af den förste = 1219° ,10' — — anden = 1219° 23z, og hver især divideres med 10 (Antallet af de maalte Vinkler), saa erholdes: for den förste Vinkel — 121° 55' — anden — ~ 121° 56' 18" 2) 1' 18" Forskjel, 0' 39" halve Forskjel, som er den Indflydelse, Speilets feilagtige Dannelse har paa en Vinkel af denne Störreise, det er: den förste Vinkel er 0z 39" for liden, den anden ligesaameget for stor. Ved Hjelp af Tab. 29, som er beregnet til de forskjellige Vinkler, naar Feilen for 121° 55' er 1' 39", kan man finde de Rettelser, som bor an- vendes paa alle andre Vinkler, maalte med dette eller et andet Instrument (hvis Feil, svarende til en vis Vinkel, man kjender), paa folgende Maade: har man, 10*