Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

148 som i foregaaende Fxempel, fundet Feilen for 121° 55' = 89" og man ønsker Rettelsen, som bör anvendes paa en Vinkel, som er 90° 20' stor, saa kan Ta- bellen ikke anvendes ligefrem, fordi dens Feil for 121° 55' er 1' 39", medens Instrumentet for samme Vinkel kun har 39"’ man söger da, hvormeget denne Rettelse er efter Tabellen, hvor den findes 32", og man har da: 1' 39" : 39" = 32" : 13", som oi den forlangte Rettelse, svarende til det Instrument, man bruger, for en Vinkel, som den givne; og saaledes kan man skaffe sig Rettelserne for alle andre Vinkler og derved en ny Jabel, hvorved man maa erindre, grundet paa den Erfaring, man har fra Undersøgelsen, om Rettelsen skal tillægges eller fradrages. 162. Undersøgelsen af de farvede Glas skeer, som folger: Speil-Alidaden stilles paa Nul, man stiller et af de mørkeste Glas i C og et andet i D, sigter gjennem Kikkerten til Solen, og bevæger Kikkert-Alidaden, indtil det reflecterede Solbillede berører det retseete; derpaa vendes det Glas, som staaer i C, saale- døs at det vender den modsatte Side til det lille Speil5 man sigter da atter til Solen, og dersom Berörelsen af begge Objecter endnu finder Sted, ligesom för, ere Glassets Flader parallele5 men dersom Objecterne have fjernet sig fra hver- andre, eller skyde ind over hverandre, flyttes Speil-Alidaden, til Berörelsen atter finder Sted, og Halvdelen af det, denne Alidad angiver, er den Rettelse, som skal anvendes for Glassets Feil, hvilken maa tillægges, naar Billederne fjerne sig fra hverandre, men fradrages, om de skyde ind over hverandre. Man gjör 5el i at sætte et Mærke paa den Side af Rammen, som skal vendes mod Speilet, for bestandig at kunne anvende Rettelsen paa samme Maade, uden at tage Feil. Naar man saaledes har undersøgt Glasset ved C, omskiftes det med Glasset D, og man gjentager Operationen paa samme Maade, for at erholde Rettelsen lor dette. Glassene maae nummereres, eller betegnes med kjendelige Mærker, og Fei- lene for ethvert af dem optegnes. De grönne Glas undersöges paa samme Maade, men enten ved Maanen, ved luldmaane, eller ved et skarpt og tydeligt Object paa Land. 163. Kikkertens Deviation undersöges ligesom ved Sextanten (§. 154). 164. Naar alle Feil ere undersøgte og, saavidt muligt, rettede, kan man, med de her anførte Instrumenter, maale Vinkler paa folgende Maade: Instru- mentet holdes saaledes, at Öiet og begge de Objecter, hvorimellem Vinklen Önskes, ere i et og samme Plan; saaledes maa man f. Ex. holde det verticalt, naar man vil maale et Himmellegemes Höide, fordi denne er el Stykke af en Azimuth-Cirkel (§. 81). Önsker man at maale Solens Höide med Octanten eller Sextanten, saa stilles et mörkt Glas mellem begge Speilene, og naar Kitn- mingen er stærkt belyst, kan endnu paa Sextanten stilles et farvet Glas bag Horizont-Speilet; man sigter da gjennem Kikkerten eller Sigthullet, og den ufo-