Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
149 lierede Deel af Horizont-Speilet, til Kimmingen, lige under Solen, øg flytter Alidaden fremad paa Buen, indtil Solens Under- eller Overrand netop berorer Kimmingen, saa vil Nonius angive det Antal Grader, som er ligt Vinklens eller Höidens Maal. Men da man ikke kan være sikker paa, at Instrumentet er blevet holdt fuldkommen verticalt under Maalingen, maa man svinge det lidet frem og til- bage om Kikkertens Axe eller Sigtlinien, og naar, ved denne Bevægelse, Randen netop berörer Kimmingen i Svingningsbuens höieste Punkt, erHöiden maall rigtig. Paa samme Maade kan Maanehöiden tages, naar det er mörkt, dog uden at benytte de farvede Glas; men naar man ved lys Dag vil maale Maanens Höide, er det ikke let at finde den Deel af Kimmingen, som er lige under dette Himmellegeme, eftersom denne Deel ikke er mere oplyst end det (Ivrige af Kim- mingen; man sigter derfor op til Maanen, og bevæger Alidaden fremad paa Buen, imedens rnan bestandig beholder Himmellegemet i Horizontspeilet, indtil dette sees ved Kimmingen, da fuldendes Observationen, som förmeldt. Er Maanen meget klar om Aftenen, kan man sætte et lyst Glas for Hori- zontspeilet. Maaling af Stjernehöider eller mellem Objecter paa Land foretages paa samme Maade. Man bör gjöre sig det til Regel altid at sigte gjennem Kikkerten og Hori- zontglasset til det Object, som er svagest belyst, og lade det mere belyste re- ilectere sig i Alidad—Speiletj naar (lerfor Vinklen maales mellem Sol og Maane, sættes et mörkt Glas mellem Speilene, man sigter til Maanen, og lader Solen refleclere sig i Alirfad-Speilet. Dersom altsaa det mest belyste Object er oven over det andet, holdes In- strumentet saaledes, at Speilene ere paa venstre Side\ er det paa höire Side, holdes Speilene opad, men er det paa venstre Side, holdes de nedad. Et practisk Udtryk er: at Speilene skulle gabe over det Object, som skal redecteres. Naar, ved Maalingen, Objecterne ere næiligen i Berörelse, bevæges Instru- mentet lidt om Kikkertens Axe, for at være sikker paa den fuldkomne Berö- relse, desaarsag fastskrues Alidaden ved sin nedenunder anbragte Skrue, og med Fiinskruen fuldendes Maalingen. 165. Observationer med Baghorizontglasset paa Octanten, kunne finde Sted \ed Himmellegemers Höidemaaling, enten naar Kimmingen er utydelig under Himmellegemet, eller der er Land under dette, hvis Afstand man ikke kjender; man vender da Ryggen mod det Himmellegeme, hvis Høide man vil maale, holder Öiet ved Sigtet R (Fig. 132), sigter gjejinem den ufolierede Deel af Speilet G til Kimmingen, og drager Alidaden til sig, indtil Himmellegemets Bil- lede viser sig i den folierede Deel af Speilet, og i Berörelse med Kimmingen*,