Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

150 det er: at Lysstraalen SA reilecteres fra A til G og fra G til Öiet i R, saa vil Alidadens Nulpunkt angive Höiden (§. 140). Ved denne Observation sees Him- mellegemet omvendt; thi Lysstraalen fra dets Overkant reilecteres överst i Spei- let A, men nederst i Speilet G (Fig. 147). See §. 241. 166. Reflexions-Cirklen meciförer ved dens Brug saarnange Fordele, atjden sikkerligen fortjener at kjendes og bruges mere, end til nuværende Tid har været Tilfældet blandt Danske. Ligesaa forskjclligt, som dette Instrument er fra Octanten eller Sextanten i sin Construction, (§. 155) ligesaameget afviger det i visse Maader fra disse i Brug, især naar man önsker at maale flere Vinkler efter hverandre; ved de förste maae disse tages alle paa samme Maade, den ene efter den anden fra Nulpunktet; ved dette antages for hver Vinkel et nyt Nul- punkt. Hvad der forhen er sagt om Instrumentets Stilling, med Hensyn paa de Objecter, hvorimellem man önsker at maale Vinklen, gjelder ogsaa for Cirklen j Maalingen selv skeer paa folgende Maade: 167. Speil-Alidaden stilles paa Nul, og Kikkert-Alidaden flyttes, indtil Spej- lene staae parallele; det Punkt, hvor denne da kommer til at staae paa, findes paa samme Maade, som naar man söger Index-Feilen ved Octant eller Sextant; Punktet kaldes: Speilenes Parallelpunkt, eller alene Parallelpunktet, og Grade- antallet for dette optegnes. Man sigter gjennem Kikkerten til det svagest be- lyste Object, flytter dens Alidad, til begge Objecter nærligen beröre hinanden, hvorpaa denne Alidad fastskrues, og man bringer Objecterne i fuldkommen Be- rürelse ved Hjelp af Fiinskruen. Forskjellen mellem det Grade-Antal, Alidaden nu staaer paa, og Parallel- punktet, er da den maalte Vinkel; thi naar Speil-Alidaden AL (Fig. 147) staaer paa Nul, og Speilene ere parallele, vil P, som angives ved Kikkert-Alida- dens Nulpunkt, være Parallelpunktet, K B Kikkertens Direction, og K B c er altid liig A B d. Flyttes nu Kikkert-Alidaden saaledes, at Speilet B kommer hen i F, og man da seer Objectet M i den ufolierede Deel af Speilet i Directionen KFM, tilligemed Billedet af Objectet S, som ved Linierne S A og A F reflec- teres hen i den folierede Deel af Speilet F, saa er Vinklen Q A P = den halve maalte Vinkel, = Vinklen mellem Speilene, saafremt Q nu er Kikkert-Alidadens Nulpunkt. Forlæng Speilenes Directions-Linier, til de modes i G, saa er Z FGA = Vinklen mellem Speilene; forlæng endvidere GF og AB, til de modes i N. Da Vinklen mellem Speilene er liig den halve maalte Vinkel, er Z AGE = 2 •> °g da Punkterne K, B og A ikke forandre deres Stilling indbyrdes, ettersom de alle 3 staae i uadskillelig Forbindelse med Kikkert-Alidaden, hvis Bevægelses-Centrum er A, saa er: