Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
ZAFk = ZABK
/ KFf Z KB ej
altsaa Z A F k + Z. K E f = ZABK-[-ZKBc
det er Z A F f (— Z A F N) = Z A B c
men ZBAG(= ZNAG) = Z AB c, som Vexelvinkler
derfor Z A F N = Z N A G.
Man har da i Trianglerne A F N og A G N
Z A F N Z N A G
ZANF=ZANG
Derfor er ogsaa Z FAN = Z AGN = Vinklen mellem Speilene.
Videre, naar P er Nulpunktet for Kikkert-Alidaden i Stillingen KB
og Q — — — — KF,
saa har man i Trianglerne A B P og AFQ
A P = A Q
AB AF
BP = FQ altsaa ere Trianglerne lige;
og ZbAP = 2 FAQ
/ B A Q = Z B A Q subtr.
saa erholdes Z. P A Q — Z BAF (— Z FAN);
altsaa erZPAQ liig Vinklen mellem Speilene, liig den halve maalte Vinkel,
og heraf folger, at Buen Q P, hvis halve Grader ere betegnede som Hele, maa
angive Störreisen af den maalte Vinkel.
Naar det Object, som rellecterer sit Billede, staaer paa höire Side af det
retseete, som i denne Observation, kaldes Maalingen en Observation til Höire;
staaer det derimod paa venstre Side, kaldes det en Observation til Venstre.
168. Flytter man Speil-Alidaden ligesaameget fremad, som Kikkert-Alidaden,
(og samme Vei) saasom fra L til R, saa ville Speilene paany være parallele,
og flyttes den atter ligesaameget, eller i det Hele det dobbelte af den maalte
Vinkel til T, saa ville Speilene atter gjöre samme Vinkel med hinanden som
for, og Objecterne paany sees igjennem Kikkerten i Berörelse med hinanden i
det lille Speil; dog maa Instrumentet da forst vendes heelt om, saaledes, at om
Speilene ved forste Observation viste opad, maae de ved denne anden vise nedad.
Man kan nu faae tre Gange Vinklens Störreise j thi flyttes Kikkert-Alidaden (som
staaer paa Vinklens Maal, regnet fra Parallelpunktet) ligesaameget frem, som
Vinklen er stor, ville Speilene igjen være parallele, og flyttes den dernæst igjen
ligesaameget fremad, eller i det Hele ligesaameget, som Speil-Alidaden blev
flyttet, det er: to Gange Vinklens Störreise, og Instrumentet da holdes, som ved
den forste Observation, ville begge Objector paany sees i det lille Speil, og
Kikkert-Alidaden angiver en Bue, som er liig 3 Gange den maalte Vinkel, tillagt
Afstanden fra Nul til Parallelpunktet. Speil-Alidaden kan da igjen Hyttes det
Dobbelte af Vinklen, eller til den angiver fire Gange Vinklens Störreise, o. s. fr.