Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Denne Maade at observere paa kaldes Kryds - Observationen, og er meget
at anbefale, eftersom den kan fortsættes saalænge man vil, uden at det er nød-
vendigt at tælle Vinklens Störreise nöiagtig, för man har taget saamange Vink-
ler, som man önsker, naar man kun veed den omtrentlige Störreise for Alida-
dernes foreløbige Stilling, da man, eflerat have stillet disse paa det Nærmeste,
hvor de skulle staae, stiller dem nöiagtig under Maalingen med Fiinskruen;
dette er endog uundgaaeligt nødvendigt, naar Vinklen forandrer sin Störreise, saa-
ledes som det er Tilfældet, naar man maaler mellem Objector, som forandre Plads.
Har man f. Ex. fundet Parallelpunktet at være ved 178°, og den Vinkel,
man ved den forste Operation har maalt, eller paa anden Maade skaffet sig, er
43° 45', saa maa, naar Objecterne ere i Berörelse, ved den forste Observation:
Kikkert-Alidaden staae paa 178° -f- 43° 45' = 221° 45'.
Ved 2den Observation stilles:
Speil-Alidaden paa 2 X 43° 45' «= 87° 30'.
Ved 3die Observation stilles:
Kikkert-Alidaden paa 178° + 3 X 43° 45z 309° 15'.
Ved 4de Observation stilles:
Speil-Alidaden paa 4 X 43° 45' = 175° 0';
og saa fremdeles. Alidaderne stilles först paa det Nærmeste ved Grademaalet,
og rettes dernæst ved Hjelp af Fiinskruen.
Dersom man efter endt Maaling har taget et lige Antal Observationer, har
man ikkun at dividere det Antal Grader, Speil-Alidaden angiver, med Antallet
af de tagne Observationer, saa erholdes Medium af de maalte Vinkler. Har
man derimod maalt et ulige Antal Vinkler, maa man drage Afstanden fra Nul
til Parallelpunktet fra det, som Kikkert-Alidaden angiver, forinden den omtalte
Division kan foretages.
169. Fordelene ved Kryds-Observationer, naar de tages i lige Antal, ere
især folgende:
a. At dersom de farvede Glas ved C ikke have parallele Sideflader, vil
Feilen rette sig selv; thi Lysstraalen fra det reflecterede Object kommer den
ene Gang fra höire, den anden Gang fra venstre Side ind i dette Glas; bruges
derimod de större Glas, som anbringes tæt ved det store Speil, er dette vel,
strengt taget, ikke Tilfældet, efterdi Indfalds-Vinklen i disse er större ved den
ene Observation end ved den anden, naar Vinklernes Störreise er foranderlig;
men deels bruges disse Glas kun ved smaa Vinkler, hvor altsaa Indflydelsen
ikke kan være betydelig, da Indfalds-Vinklen er stor, deels ere Forandringerne
i Vinklen under de mest forekommende Tilfælde (naar der maales mellem Sol
og Maane) saa smaa, at man, uden Folge i Resultatet, kan antage, at Feilene
hæve hinanden.