Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

153 b. At man ikke behöver at söge Parallelpuiiktet med' Nöiagtighed. c. At man uden Fradrag strax kan tage Medium af det, Speil-Alidaden angiver. d. At dersom Inddelingen er fejlagtig paa et eller andet Sted af Buen mellem Nulpunktet og Alidadens Plads, vil ikke hele denne Feil have Indfly- delse paa Observationen, men ikkun: • I Deel deraf, naar man tager 2 Observationer. 1 - - - 4 - i, — — — 6 — o. s. fr. 170. De Vinkler, som paa ovenanførte Maade erholdes, ere, naar de angaae astronomiske Observationer, ikke strax anvendelige, men maae reduceres til det, de vilde være, om de vare maalte fra Jordens Centrum. Saadanne Vinkler tages enten mellem tvende Himmellegemer, hvilket kaldes Distance, og hvis Rettelse paa sit Sted skal omtales, eller imellem et Himmel- legeme og Kimmingen, hvilket kaldes Höide; denne bruges til alle de Observa- tioner, som tages tilsöes. 171. Den maalte Höide rettes for den Indflydelse, som Kimmingsdaling, Refraction, Parallax og Himmellegemets Diameter har paa den (overeensstem- mende med §§. fra 107 til 123), for at erholde Höiden over den sande Hori- zont, som om den var seet fra Jordens Centrum, eller den saakaldte rette Höide’, og denne er det, som bruges til Observationerne. Brede ved en Meridian - Höide. 172. Det er allerede tidligere omtalt, at alle Observationer tilsöes have til Hensigt Bestemmelsen for Skibets Plads, og Opnaaelsen af Midler, hvorved man kan slutte sig til Maaden, Irvorpaa Skibet nemmest kan naae sin Bestemmelse; Forklaringen over disse forskjellige Slags, deres Beregning, og Nytten af hver især skal være Gjenstanden for de folgende Paragraphen 173. En Observation, som man med klart Veir dagligen har Leilighed til at erholde, er den, hvorved Breden af Skibets paaværende Plads kan be- stemmes : Dersom Fig. 150 A B Q D E forestiller Jorden, Z P N 1 n p S L den Stor- cirkel paa Himmelkuglen, som kaldes Meridianen (§. 62), A et Sted paa Jor- dens Overflade, saa forestiller Z dets Zenith, n dets Nadir, NOSV Hori- zonten; dersom B forestiller Jordens Nordpol, D dens Sydpol, saa vil P forestille Himmelkuglens Nordpol,, p dens Sydpol, N Nordpunktet, S Syd- punktet i Horizonten-, EQ vil væro Jordens Æquator, LO1V Himlens Æqua- tor, i samme Plan som Jordens. BAEDQ vil forestille en Storcirkel gjen-