Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

 154 nem Jordens Poler, 'BAED Længde-Cirklen for Stedet A, og A E dets Brede (§. 161 terr. Deel). Da nu Himmelkuglen og Jorden kunne ansees for at have samme Centrum (ere concentriske), saa er Buen ZL ligesaamange Grader stor, som A E eller Zeniths Afstand fra Himmelkuglens Æquator er liig med Breden paa Jorden. Ligeledes er LZ + Z.P = 90° og N P + Z P = 90° fölgelig er LZ — NP; det er: at Polens Høide over Horizonten (korteste Afstand) er liig med Zeniths Afstand fra Himmelkuglens Æquator, og liig med Stedets Brede. Det er af Foranförte tydeligt, at naar Stedet A ligger paa Nordbreden, vil Nordpolen være over Horizonten, hvorimod Sydpolen vil være over Horizonten, naar Stedet ligger paa Sydbrede. 1T4. Der gives flere forskjellige Maader, hvorved een af disse Buer kan findes tilsöes; den korteste blandt disse er, at maale Höiden af et Himmel- legeme (hvis Declination er bekjendt), naar det er i Meridianen. Naar det er Solen, hvis Höide man maaler om Middagen i Meridianen, kaldes Observationen: Middags-Höide. Lad maales i 1. 2. 3. i 4. Z P N n S L (Fig. 151) forestille Meridianen, saa kan et Himmellegeme Meridianen paa sit Höieste, eller over Polen: enten mellem Horizonten og Æquator, som f. Ex. i A. eller mellem Æquator og Zenith, som f. Ex. i B. eller mellem Zenith og Polen, som f. Ex. i D. Og paa sit Laveste eller under Polen: mellem Polen og Horizonten, som f. Ex. i E. Den Deel af Meridianen, som indbefattes mellem Z og N (ZPN), kaldes den nordlige Deel, den anden mellem Z og S (ZLS), kaldes den sydlige Deel over Horizonten*, Himmellegemerne A og B ere altsaa i Syd over Horizonten, D og E i Nord over Horizonten. 1 förste Tilfælde, hvor Himmellegemet A er paa sit Höieste, og Brede og Declination ere af forskjelligt Navn, har man S A = Höiden, AL - Declinatio- nen, og S Z — (S A + AL) = ZL = Breden; det er: Summen af Decli- nation og Höide, dragen fra 90°, giver Breden. Exempel. 1829, den 20de November, paa omtrent 77-|° Længde Ost for Kjöbenhavn, maales Solens Underrand 33° 18' höi i Syd, paa sit Höieste; Öiet var 11 Fod ophöiet over Vandfladen; hvad er Stedets Brede?