Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

16() 2del Exempel. Naar kommer Maanen i Meridianen den 27A& October 1842 paa 47° Længde Öst for Greenwich? 15) 47° Skibet Ost for Greenwich. 3 T. 8' mindre Klokkeslet i Greenwich. «3,1- Nautical-Almanak, Side IV. Maanen kommer i Greenvich-Meridian: den 26de October Kl. 5 T. 18' 7" F. M. (Kl. 17 T. 18' 7 E. M. d. 25de) _ 27d‘ — 6 - 12'3"E.M. ( - 18 - 12'3 E. M. d. 26de) 24 T. 53'6 = 3,1. _______3,1 24) 166,16 6' 9 den 27de October Kl. 6 T. 12'3 F. M. Maanen kommer i Merid. ombord - 6T. 5'4 F. M. d. 27de October 1842. 12 - 26.8 en halv Maanedag. Maanen kommer paa sit Laveste - 6 - 32' 2 E. M. d. 27de October ombord. ITS. For at faae Kundskab om, naar man skal foretage Maalingen af en Planets Meridional-Höide, til Bredens Bestemmelse, er det nöiagtigt nok, at tage ligefrem det Klokkeslet, der kommer i Greenwich-Meridianen, uden Hensyn paa Længde-Forskjellen, eftersom Culminalions-Tiden, to paa hinanden folgende Dage sædvanlig kun skille nogle faa Minutter. Denne Tid findes ved Nautical- Almanak i Planet-Tabellen paa Maanedens försle Side, og er for Jupiter den 16de Mai 1842 Kl. 16 T. 3Z E. M. eller - 17de — — Kl. 4 T. 3 F. M. Omtrent ]2 Timer for eller efter (11 T. 58') er Planeten paa sit Laveste. 179. Naar Solens Tid efter Aries (§. 69) drages fra en Stjernes Tid efter Aries, erholdes, hvad Tid denne Stjerne kommer i Meridianen om Eftermiddagen ; thi lad (i Fig. 153) ep S M L qp forestille Himmelkuglens Æquator, P Polen og cp 0 TTt ep Ecliptica; lad O være Solens Plads og * Stjernens Plads. PS vil da forestille en Rectascensions-Cirkel gjennem Solen, PM en lignende gjen- nem Stjernen, hvilken tillige kan forestille Meridianen, qo S er da liig Solens Rectascension eller Tid efter Aries, °pSM Stjernens Tid efter Aries (eftersom den Direction cpSMi... etc. er Ost efter, den modsatte eller qpL^MSAP derimod vester hen), og dersom P M tillige forestiller Meridian-Planet, vil det sees, at naar Stjernen er i Meridianen, staaer Solen saa langt Vest for denne, som Buen SM er stor, det er: saameget, som Forskjellen mellem cpS og SM, eller som Forskjellen mellem disse Himmellegemers Tid efter Aries, og da Solen staaer Vest for Meridianen, er det Eftermiddags-Klokkeslet, man erholder. Har man Himmellegemernes Rectascension, altsaa Buerne udlrykte i Grader