Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

161 istedetfor, som her er anfört, i Tid, saa söges Forskjellen mellem disse og denne reduceret til Tid (§. 97)’. 180. Er Solens Tid efter Aries större end Stjernens, lægges 21 Timer til denne (eller, om man bruger Rectascensionerne, 360°) og man fortfarer, som för anfört; thi dersom cpm (Fig 153) er Stjernens Tid efter Aries, og hertil lægges 21 Timer (360°) saa erholdes hele Cirklen -f- op m; naar nu heraf drages Solens Tid efter Aries liig op ni S, vil det Stykke mcpS blive tilbage, og dette er, hvad Solen staaer Vest for Meridianen i Tid eller Eftermiddags- Klokkesiet. 181. Dersom Forskjellen mellem Solens og Stjernens Tid fefter Aries er större end 12 Timer, maa Midnat være forbi, og Forskjellen mellem det er- holdte Efterniiddags-Klokkeslet og 12 Timer giver den Tid, Stjernen kommer i Meridianen Formiddag, men Dagen efter den, hvortil Solens Tid efter Aries er tagen; thi dersom (Fig. 155) cyo g er Solens Tid efter Aries, cpSmM Stjer- nens 'lid efter Aries, er Forskjellen mellem disse liig med Mm S, hvilket an- giver, hvormeget Solen staaer Vest for Meridianen, naar Stjernen staaer i Meri- dianen; men ligesom PM forestiller Meridianen over Polen (§. 64), maa Prn forestille Meridianen under Polen, og mellem M og in er da 12 Timer; naar disse fradrages, erholdes mS eller Solens Afstand Vest for Meridianen under Polen; det er: saa lang Tid, som der er forløben, siden det var Midnat efter Formiddags-Klokkeslet. Dette gjelder naturligvns ogsaa, om man har lagt 24 Timer (360°) til Stjernens Tid efter Aries. 182. Ved den omtrentlige Brede og Stjernens Declination kan man finde dens omtrentlige Høide, hvilket stundom kan lede til, med mere Sikkerhed at finde den. 183. Den lid, der forlober, fra Solen er i Meridianen paa sit Höieste, til den kommer der igjen, er liig med 24 Timer; men tænker man sig Solen og en Stjerne i Meridianen, i samme Öieblik, en vis Dag, saaledes at (Fig. 164) I forestiller Jorden, S Solen, A en Stjerne og ISA Meridianens Stilling denne Dags Middag, saa vil, imedens Meridianen bevæger sig rundt med Jorden imod Osten, ogsaa Solen synes at flytte sig mod Osten, medens Stjernen forbliver uforanderlig stiliestaaende; og naar Meridianen kommer tilbage til Stjernen A, staaer Solen længere mod Osten f. Ex. i S, altsaa ere der endnu ikke forløbne 24 Timer, naar Stjernen paany kommer paa sit Höieste. Ved Jordens Gang omkring Solen vil det forekomme os, som om denne flyttede sig frem i Ecliptica, og at den gjennemlöb denne Cirkel eller 360° i et. Aar eller 365| Dag; altsaa maa der dagligen være en Forskjel i dens Plads 360° blandt Stjernerne, som er liig ~—— z= 59' paa det Nærmeste; dette forandret 365J til Tid giver 3'o6z/* naar disse drages Ira -1 Timer, erholdes den Tid, der Lærebog i Styriiiandskunsteii. ID. > ■