Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

168 op m AIS — 21 T. 30' = Solens Tid efter Aries, den 9,Ie Februar 1831 (Fig. 171). SM — 7 T. 30' Tiden fra Middag. — 14 I. 0' — de Stjerners Tid efter Aries, som ere i Meridianen paa deres Höieste. 12T. æ a. in = 2 f. O' — de Stjerners Tid efter Aries, som ere paa deres Laveste. Paa deres Höieste. med Nord-Declination, kunne sees: Forreste og mel- lemste Hest, den Klare i Bonden; og med Syd-Declination: den sondre Vægtskaal. Paa deres Laveste sees ingen af de mærkeligste Stjerner. Brede ved 2 Solhvider. ISy. Breden ved to Solhöider, maalte udenfor Meridianen, er, næst efter foranförte Observation, den mest brugte. Dens förste Opfinder, Astronomen Douwés, bekjendtgjorde Aar 1754 sin Maade at löse dette Problem paa; siden er det blevet behandlet paa forskjel- lige Maader af forskjellige Lærde, uden at derved ere vundne mærkelige For- dele, i Danmark er Douwes Methode den mest almindelig brugte*, og denne bliver desaarsag her at omtale först. Til Observationen udfordres: b. lo Höider af Solen med deres tiisvarende Klokkesletter, idetmindste paa nærmeste Qvart-Minut. c. Solens Declination. d. Skibets Brede efter Bestikket. 188. Höideine, som almindeligst soges ved et Medium af flere, bor tages over samme Steds Horizont, eller om Skibet forandrer Plads i Mellemtiden, bör de reduceres til det, de vilde være, om de vare tagne paa et og samme Sted; hertil er det fornödent at have en Peiling af Solen, da förste Höide toges. Dersom (Fig. 17o) 1 forestiller Jorden, ZSHnhc en Azimuthcirkel igjen- nem Solen, Z Zenith for den Plads A, hvorfra förste Höide tages, h H dette Steds Horizont, og S Solens Plads, saa er S H Solens Höide j en anden Obser- vator, stillet i B, hvis Zenith er i b og hvis Horizont er 1K, seer Solen i samme Öieblik saa höit over Horizonten, som Buen SK er storj men da Buen Zb Buen AB, og ZH = bK = 90°, saa maa Buen HK være lüg Z B = A B, altsaa er Buen S K saameget större end S H, som Buen A B er stor. Hvad her er sagt om to forskjellige Observatorer, den ene i A, den anden i B, gjelder ogsaa, ifald Observator havde flyttet sig fra A til B; dersom altsaa den förste Solhöide blev tagen i Stedet A, den anden i Stedet B, saa maatte den förste reduceres til det, den vilde være, om ogsaa den blev tagen i Stedet B, og dersom Skibet i Mellemtiden havde forandret Plads i den Azimuth-Cirkels Plan, som gaaer igjennem Solen, og imod dette Himmellegeme, vilde Höiden, tagen ovti Horizonten, for Stedet B have været saameget större, som Forandringen i