Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

169 Plads (Buen A B) er stor. Dersom Skibet havde forandret sin Plads fra A til C, hvis Horizont er IL, og hvis Zenith er c, eller i modsat Direction af den, hvori Solen befindes at være, men i samme Azimiith-Cirkels Plan, vilde Höiden være liig S L, eller saameget mindre end SH, som A C er stor. Det er: der- som man mellem Observationerne seiler i den Direction, som gaaer lige imod Solen, skal den hele seilede Distance mellem Observationerne tillægges forste Höide, for at faae den reduceret til sidste Sleds Horizont; seiler man derimod i den Direction, som gaaer lige fra Solen, maa denne seilede Distance fradrages den försle Höide, for at erholde, hvad den vilde have været, om den var maalt over samme Horizont som den sidste. Seiler man derimod i en anden Direction, som hverken gaaer lige imod eller lige fra Solen, saa vil ikke den hele seilede Distance blive at anvende paa Höiden; thi naar (Fig. 174) A O er den Direction, hvori Solen er peilet, AB eller Ab den Direction, hvori Skibet er kommet frem imellem Observationerne, og den Distance, det har gjennemlöbet, saa er ikkun det Stykke AC eller Ac (som findes ved at nedlade Perpendiculairen B C eller b c) ligt med den Indfly- delse, som Forandringen i Zeniths Plads har paa Höiden, og denne findes, naar man ved Vinklen BAG eller bAc (som er Vinklen mellem Cours og Peiling), söger (i Tab. 1 og 2) Störreisen af Siden AC eller Ac, hvilken da i försle Tilfælde bör tillægges, men i sidste Tilfælde fradrages Höiden, maalt til forste Steds Horizont. Dersom man önsker at reducere sidste Höide til förste Steds Horizont, kan man peile Solen, naar sidste Höide tages, og anvende denne Rettelse omvendt; det er: fradrage den, om den ellers skulde tillægges, og omvendt. Dersom Skibets Cours er perpendiculair paa Solens Peiling, vil Forandrin- gen i Zeniths Plads ingen Indflydelse have paa Höiden. (See Anhang 67). Exempel. Solen maales om F. M. Kl. 10 T. 30' = 42° 11' höi, og peiles i S. 0. t. S., Skibet löber 5,5, hvad vilde Höiden have været, om den var bleven tagen paa det Sted, Skibet kommer til Kl. 0 T. 40', naar det imidlertid har styret: 1) S. O.t.S. 2) N. V. t. N. 3) S. i O. 4) N. O. f N. 5) S. V. t. V. Kl. 10 T. 30' - 0 T. 40' 11. : 5,5 = 2 T. 10' forlöben Tid. 12,3 hele seilede Distance. 1. Peilingen er S. O. t. S. og Courson S. O. t. S.; man har allsaa seilet lige imod Solen, hvorfor hele Distancen bliver at tillægge Höiden.