Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
nærmere Solen kommer Zenith, jo nærmere bür Observationstiderne være, saa-
vel hinanden, som Middag. Den forløbne Tid mellem Observationerne maa være
större end Tiden mellem störste Höide og Middag.
Naar Meridional-Zenithdistancen
ikke er over 20°, bör den forlöbne Tid i det mindste være 2 Gange Tiden
fra störste Höide til M. D.
er imellem 20 og 40°, bör forlöbne Tid i det mindste være 1J Gang Tiden
fra störste Höide til M. D.
er over 40°, bör forlöbne Tid i det mindste være liig Tiden fra störste Höide
til M. D.
Jo mindre den forlöbne Tid er, jo nöiagtigere maa den angives; den bör ikke
være under f Time, naar det kan undgaaes.
Den almindelige Regel er folgende:
Höiderne bör i Almindelighed tages mellem Kl. 9 om F. M. og Kl. 3 om
E. M., og saaledes, at der mellem begge Observationstiderne i det mindste er
forlöben ligesaa lang Tid, som mellem störste Höides Klokkeslet og Middag;
tages f. Ex. den ene Höide om F. M. Kl. 9, maa den anden ikke tages für Kl.
10|; tages den ene Kl. OT. 45', bör den anden ikke tages för Kl. IT. 30'E. M.
Tiden mellem Observationerne bör almindeligviis ikke overstige 4| Time, og
naar den meridionale Zenith-Distance ikkun er liig omtrent Halvdelen af Breden
eller derunder, bör der kun være 3| Time mellem dem, ligesom ogsaa Obser-
vationerne da bör tages mellem Kl. 9| F. M. og E. M.
Jo nærmere störste Höide kan tages ved Middag, jo nöiagtigere bliver det
erholdte Resultat.
190. Declinationen til Regelen bör söges til det Tidspunkt, som er midt
imellem begge Observationerne; derimod bör den söges til den Höides Klokke-
slet, hvortil man önsker at finde Breden, ved Regningens Slutning, saafremt
den forandrer sig noget betydeligt; Skibets Brede söges til det Oieblik, hvortil
man önsker den observerede Brede.
191. Naar (i Fig. 172) M VOE forestiller Æquator, P Polen, PM Meri-
dianen, Z Zenith, Buen ABC et Stykke af en Declinalions-Parallel, svarende til
Solens Declination, A og B Solens Plads de forskjellige Observationstider, P A,
P B Timecirkler, saa er Z A P B = den forlöbne Tid mellem Observationerne,
og naar PE deler APB i to lige Dele, er APE = BPE = den halve for-
löbne Tid mellem dissej MPE kaldes da Mellemtiden, og naar B er Solens
Plads, da störste Höide toges, er B P C — Reisningstiden, Z C er Solens meri-
dionale Zenith-Distance, og P Z Complement af Breden, hvilken maa söges.
192. Reglen for at finde P Z (beviist Anhang §. 67) udtrykt ved Logarith-
mer er folgende: