Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
*) Til arithmetisk Compl. Logar. Cosinus (det er: Logar. Secans ~ Ra-
dius) af Breden adderes arithm. Compl. Logar. Cosinus af Declinationen, Sum-
men kaldes Hoved-Logarithme. Hertil adderes Logarithmen af Forskjellen mel-
lem rette Höiders Sinuser, og Logarithmen af den halve forløbne Tid (det er:
arithmetisk Compl. Log. Sinus af den halve forlöbne Tid udtrykt i Grader), saa
haves Mellemtids-Logarithmen (det er: Logar. Sin. af Z G P E -j- Log. af 2).
Forskjellen mellem halv forlöbne Tid og Mellemtiden (==> CPE — Z. BPE)
er lüg CPB — Reisningstiden, og Forskjellen mellem dens Logarithme (det
er: Versed-Sinus Z CPB) og Hoved-Logarithmen, er liig med Logarithmen til
Forskjellen mellem Sinus störste Höide og Sinus Middags-Höiden paa det Sted,
hvor Höiderne blevp tagne.
Dersom det erholdte Resultat er over 4 å 5' forskjelligt fra den brugte
gissede Brede, maa Regningen foretages paany med den fundne Brede, antaget
som gissede; er Forskjellen mindre, nytter dette derimod ikke, efterdi Loga-
rithme-Secans -4- Radius af denne da ei vil blive meget forskjellig fra den forst
brugte, og bliver denne ikke forandret, vil det Øvrige af Regningen ikke heller
blive anderledes end den forste.
193. Naar man i sidste Gjentagelse har fundet Solens Reisningstid, det er:
Tiden fra störste Höide til Middag, kan man finde Uhrets omtrentlige Feil ved
at söge Forskjellen mellem denne Tid og det, Uhret viste, da störste Höide
toges; herved bemærkes, at dersom störste Höide er tagen om Formiddagen, maa
Reisningstiden forsi drages fra 12 Timer, eftersom denne er Tiden fra Middag.
Is'6 Exempel. 1830 den 5‘° Juli efter Bestikket paa 55° 21' Nordbrede,
under Kjøbenhavns Meridian, maales:
orn F. M. Kl. 10 T. 51z 12" Solens Underrand 54° 9' 32"
- E. M. - 0 T. 20' 10" — — 56° 50' 46"
Öiet 9 Fod ophöiet; hvad var Breden og Uhrets Feil?
54° 9' 32" — Solens Underrands maalte Höide —...................56° 50z 46"
— 2'59" = Kimmingsdalingen.................................. —• 2'59"
15'46" — Solens halve Diameter..............................4- 15/46'/
~ 37" = Refraction -r- Parallax.........................................33"
54° 21' 42" = Solens Centrums rette Höide —.....................57° 3' 0"
Solens Nord-Declination den 5te Juli 1830 i Kjöbenhavn, M. D. = 22° 50'34"
Rettelse for A Time —.............................................. -f- 7"
Solens N. Deel. d. 5le Juli 1830 i Kjöbenh. til Tiden mellem Observat. 22° 50' 40"
*) Arithmetisk Complement Log. Cosinus, er liig med Log. Secans -4- Radius, arithmetisk
Complement Log. Sin., er liig med Log. Cosecans ™ Radius, eftersom den arithmetiske
Complement er liig Forskjellen mellem den trigonometriske Linies Logarithme og Log.
Radius (Anhang 65).