Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
172 *) Til arithmetisk Compl. Logar. Cosinus (det er: Logar. Secans ~ Ra- dius) af Breden adderes arithm. Compl. Logar. Cosinus af Declinationen, Sum- men kaldes Hoved-Logarithme. Hertil adderes Logarithmen af Forskjellen mel- lem rette Höiders Sinuser, og Logarithmen af den halve forløbne Tid (det er: arithmetisk Compl. Log. Sinus af den halve forlöbne Tid udtrykt i Grader), saa haves Mellemtids-Logarithmen (det er: Logar. Sin. af Z G P E -j- Log. af 2). Forskjellen mellem halv forlöbne Tid og Mellemtiden (==> CPE — Z. BPE) er lüg CPB — Reisningstiden, og Forskjellen mellem dens Logarithme (det er: Versed-Sinus Z CPB) og Hoved-Logarithmen, er liig med Logarithmen til Forskjellen mellem Sinus störste Höide og Sinus Middags-Höiden paa det Sted, hvor Höiderne blevp tagne. Dersom det erholdte Resultat er over 4 å 5' forskjelligt fra den brugte gissede Brede, maa Regningen foretages paany med den fundne Brede, antaget som gissede; er Forskjellen mindre, nytter dette derimod ikke, efterdi Loga- rithme-Secans -4- Radius af denne da ei vil blive meget forskjellig fra den forst brugte, og bliver denne ikke forandret, vil det Øvrige af Regningen ikke heller blive anderledes end den forste. 193. Naar man i sidste Gjentagelse har fundet Solens Reisningstid, det er: Tiden fra störste Höide til Middag, kan man finde Uhrets omtrentlige Feil ved at söge Forskjellen mellem denne Tid og det, Uhret viste, da störste Höide toges; herved bemærkes, at dersom störste Höide er tagen om Formiddagen, maa Reisningstiden forsi drages fra 12 Timer, eftersom denne er Tiden fra Middag. Is'6 Exempel. 1830 den 5‘° Juli efter Bestikket paa 55° 21' Nordbrede, under Kjøbenhavns Meridian, maales: orn F. M. Kl. 10 T. 51z 12" Solens Underrand 54° 9' 32" - E. M. - 0 T. 20' 10" — — 56° 50' 46" Öiet 9 Fod ophöiet; hvad var Breden og Uhrets Feil? 54° 9' 32" — Solens Underrands maalte Höide —...................56° 50z 46" — 2'59" = Kimmingsdalingen.................................. —• 2'59" 15'46" — Solens halve Diameter..............................4- 15/46'/ ~ 37" = Refraction -r- Parallax.........................................33" 54° 21' 42" = Solens Centrums rette Höide —.....................57° 3' 0" Solens Nord-Declination den 5te Juli 1830 i Kjöbenhavn, M. D. = 22° 50'34" Rettelse for A Time —.............................................. -f- 7" Solens N. Deel. d. 5le Juli 1830 i Kjöbenh. til Tiden mellem Observat. 22° 50' 40" *) Arithmetisk Complement Log. Cosinus, er liig med Log. Secans -4- Radius, arithmetisk Complement Log. Sin., er liig med Log. Cosecans ™ Radius, eftersom den arithmetiske Complement er liig Forskjellen mellem den trigonometriske Linies Logarithme og Log. Radius (Anhang 65).