Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

188 Uden paalidelig Time-Vinkel erholdes intet paalideligt Resultat; man maa desaarsag, enten kort for, eller kort efter at Höiden tages til denne Observation, foretage Observation for Uhrets Viisning, og rette for den imellem Observatio- nerne forandrede Længde, saaledes som i §. 273 er viist, eller man maa være i Besiddelse af andre Midler, hvorved Klokkeslettet kan erholdes med nogen Nöiagtighed. Af Anhang §. 45 vil sees, at jo nærmere Vinklen AZP er 0° eller 180°, jo mindre Indflydelse vil en Feil i Time-Vinklen have paa Breden, eftersom Cot. AZP, som er Nævner, da er nær ved at være uendelig stør, og at Omstændighederne ere mindst fordeelagtige, naar Vinklen A Z P er nær 90°; thi da bliver Cotangens af Vinklen AZP kun liden, og Feilens Indflydelse större. Anmærkning. I adskillige Læreboger findes endnu flere Maader til Bredens Bestemmelse, hvoraf de fleste ere til liden Nytte for Somanden, og mange alde- les uanvendelige, naar man ikke med Nöiagtighed veed Klokkeslettet ombord, eller naar Observationen udfordrer saa lang Tid, at det maa antages, at man i Mellemtiden forandrer Plads; til denne sidste Slags horer Maaden at finde sin Brede ved at maale et Himmellegeme paa sit Höieste og Laveste. Denne Observation udfordrer et Tidsrum af 12 Timer, og behover altsaa ingen yderlig Forklaring for dens ringe eller aldeles ingen Nytte for Somanden, den er desuden saa simpel, at Enhver, som har gjort sig bekjendt med det Foregaaende, og især, hvad i §. 173 og 174 er anfört, letteligen vil kunne oplöse dette Problem uden videre Forklaring: thi det er ham da bekjendt, at et Himmellegeme, hvis Declination ikke forandres i de nævnte 12 Timer, vil staae ligesaå langt fra Polen, naar det er paa sit Höieste, som naar det kom- mer paa sit Laveste; veed han altsaa Himmellegemets Plads i Meridianen til disse to Tider, og tillige, at Polen er midt imellem disse Punkter, saa findes letteligen dens Höide over Horizonten. Mis viis n ing. SOI. Misviisningen. liolge det, som herom er sagt i den terrestriske Deel (§. 46), er det klart, at man maa söge at gjöre sig bekjendt med dens Stör- reise, og til hvilken Side Magnetnaalen viser, saa ofte Leilighed gives dertil. Vel er denne anfört paa forskjellige Steder i de fleste Sö-Kaart; men deels findes den ikke anfört overalt, deels kan den kun anføres saaledes, som den er bleven funden at være, sildigst da Kaartet blev udgivet, hvilket kan være meget længe för den Tid, paa hvilken det bruges, og endeligen er det ikke vist, at Compasserne paa alle Skibe have, paa samme Tid og Sted, figestor Misviisning, da Local-Attractionen kan virke saa betydelig forskjelligt paa Compasset. 302. Tilsöes findes almindeligst Misviisningen paa to forskjellige Maader, hvis Hoved-Formaal er at söge, hvorlaogt et Himmellegemes Azimuth-Cirkel staaer fra et af Horizontens Hovedpunkter (N., S., O., V.), og til samme Tid at undersöge, i hvilken Direction denne befindes at være efter Compasset; For- skjellen mellem disse to Directioner er da Misviisningen.