Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

189 203. Staaer Himmellegemet nær ved Kimmingcn, kan dets Direction efter Compasset findes ved en Peiling med det almindelige Peil-Compas; men er det da Solen, man önsker at peile, hvilket næsten altid er Tilfældet, maa man sætte et mörkt (farvet) Glas for den ene Diopter, for at forhindre Solstraalerne i at skade Öiet. Staaer derimod Himmellegemet höiere over Kimmingen, betjener man sig af et andet, saakaldet Azimuth-Compas, hvis Indretning ahnindeligviis erfolgende: MNOP (Fig. 184) forestiller en almindelig Compasdaase, hvori Rosen vandrer paa den sædvanlige Maade (terrest. Deel §. 25), ABDC er en Messing-Ramme, anbragt midt paa Siden PO; IK en Messing-Traad midt i Rammen, eller i et Plan gjennem Rosens Midte, og perpendiculair paa Glasset, som dækker Daasen; denne Traad er vundet om en Skrue ved AB, hvilken tjener til at stivne den. CD FE er en anden Ramme, som ligger langs Glas- set, og i hvis Midte Messing-Traaden KL er anbragt saaledes, at den falder i samme Plan som IK, altsaa ligeledes midt over Compas-Rosen; denne Traad vindes om en Skrue ved C D, som ligeledes tjener til at stivne den. Ved H er anbragt en liden Rude, som paa Peil-Compasserne, og G er en almindelig Diop- ter ligesom paa disse. Naar man med dette Compas vil peile Solen, dreies det saaledes, at Rammen A B C D vender mod den, og Diopteren G fra den; Skyg- gerne af Traadene IK og KL ville da begge sees paa Rosen, og naar Compas- set dreies saaledes, at begge Skygger falde overeet, er Solen i det Plan, som gaaer igjennem begge Traade, eller disse i en Azimuthcirkels Plan gjennem So- len, og det Grademaal, som da er lige for Styrestregen, angiver Solens Direc- tion med Hensyn paa Compasset. ViLman peile et andet Himmellegeme end Solen, og altsaa ingen Skygge har at rette sig efter, eller ogsaa Solen, naar denne, formedelst en eller anden Tykning er saa dunkel, at Skyggerne ikke kunne sees med Tydelighed, sigter man gjennem Diopteren til Traaden, som ved at dreie Compasset bringes hen over den Gjenstand, man vil peile; saa har man ligeledes dette Himmellegemes Direction med Hensyn paa Compasset. Naar det er Solen, man peiler paa denne Maade, sætttes et farvet Glas for Diopteren G, for at formindske Virkningen af Solstraalerne paa Oiet. Alle Peilinger til Misviisningens Bestemmelse bör tages fra det Sted, hvor Styre-Compasset staaer (til denne Hensigt kan en liden Peilstol anbringes over dette), og begge Compasser sammenlignes baade för og efter Observationen, for at erfare, om nogen Uovereensstemmelse finder Sted. Amplitude. 204. Et Himmellegemes Amplitude er den Bue af Horizonten, som indbe- fattes mellem det sande Öster og Himmellegemets Opgangspunkt, eller mellem det sande Vester og Himmellegemets Nedgangs-Punkt.