Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

197 dag; thi naar Solen holder op at stige, er den i Meridianen, og begynder strax derpaa at dale igjen. Denne Maade at skaffe sig Tiden paa kan være tilstrækkelig, for derefter at bestemme de daglige Foretagender ombord, men den er langt fra at være nöi- agtig; thi man skal tilsöes af Stigningen alene slutte sig til, naar Solen er i Meridianen, og ofte hændes det, især paa höie Breder, at Solen en temmelig lang Tid synes at bevæge sig parallel med Kimmingen, deels fordi instrumen- terne ikke ere fine nok til at opdage de smaa Forandringer, som finde Sted i Hoiden, naar Solen er nær Meridianen, deels fordi Kimmingen ofte er lidt takket eller ujevn, som en Folge af Soerne; vil man derfor have et mere paa- lideligt Klokkeslet, maa man vælge andre Midler til at erholde det. 210. I det Foregaaende er omtalt, at Jordens Bevægelse om dens Axe fuld- endes i 24 Timer; tænker man sig halve Storcirkler dragne mellem Himlens Poler, saaledes at de gjöre Vinkler med hverandre indbyrdes af 15° Størrelse, og uforanderligen beholde samme Stilling mod Meridianen, saa sees: 1. At der vil forløbe een Time fra det Öieblik, Solen er i een af disse Halvcirkler, til den kommer i en anden, og saadanne Halvcirkler kaldes desaar- sag Time-Cirkler. 2. At Vinklen mellem Meridianen over Polen og den Time-Cirkel, hvori Solen befinder sig, angiver, hvorlangt Solen staaer fra Meridianen, eller Tiden efter Solen, til Middag, om det er Formiddag, fra Middag, om det er Efter- middag. Disse Vinkler kaldes derfor Time-Vinkler, og Tiden, de angive, kaldes Sollid. 1 3. At Klokken maa være 6 efter Soltid, naar Solen staaer i den Time- cirkel, som er midt imellem Meridianen over og under Polen; denne Cirkel kaldes derfor Sextime-Cirklen, og gaaer altid gjennem Horizontens Ost- og Vest- Punkter. 4. At da Vinklerne have deres Top eller Spids i Polerne, er Maalet for deres Störreise lüg med den Bue af Æquator, som indbefattes mellem deres Been. (Anhang §. 24). 211. Heraf folger, at man kan skaffe sig at vide, hvad Tid Solen staaer op eller gaaer ned, efter Soltid, naar man i Trianglen ABO eller CDV (Fig. 185) söger Buen BO eller VD, og reducerer denne til Tid; thi P Op, PVp ere Sextime-Cirkler, og PABq, PCDp ere to andre Timecirkler gjennem Solen paa den Tid, den staaer op, eller gaaer ned. Den anförte fundne Bue, eller den Vinkel, hvis Maal den er, angiver saaledes Soléhs Afstand fra Sextime- Cirklen, eller hvor lang Tid der forlöber mellem Klokken 6 og Solens Op- og Nedgangstid, forudsat A B eller C D er liig med Solens Declination.